< Sahih Muslim-haditherne – Del 1

»… Således ophæver I Guds ord for jeres traditioners skyld. I hyklere! Esajas havde ret, da han profeterede om jer: Dette folk ærer mig med deres læber, men deres hjerter er fjernt fra mig. De tilbeder mig forgæves; deres lære er blot regler, som mennesker har lært.« (Jesus taler i Matthæus 15:6-9 NIV)

For sunnimuslimer er de vigtigste og mest autoritative religiøse skrifter efter Koranen de seks store hadith-samlinger, der angiveligt indeholder Muhammeds ord og handlinger. Disse danner grundlaget for sharia, eller muslimsk lov, som mange i dag ønsker indført i islamiske lande. »Sahih Muslim« er den næstmest autoritative samling (efter »Bukhari«). Det er en samling af 7.190 hadither af imam Muslim, der døde i år 875 e.Kr. Her er nogle interessante uddrag.

Hadithernes betydning

»Denne del af hadithen viser tydeligt, at hadithen er den uundværlige nøgle til den korrekte forståelse af Den Hellige Koran, for som bærer af åbenbaringen var Den Hellige Profet bedst egnet og derfor guddommeligt bemyndiget til at fortolke og forklare betydningen af Den Hellige Koran.«

Sahih Muslim, bind 1, fodnote 225, s. 72

En forsvunden sura i Koranen

Abu Harb b. Abu al-Aswad berettede på sin fars autoritet, at Abu Musa al-Ash’ari sagde: »… Vi plejede at recitere en sura, der i længde og alvor lignede (suraen) Bara’at. Jeg har dog glemt den, bortset fra dette, som jeg husker fra den: ’Hvis der var to dale fulde af rigdomme til Adams søn, ville han længes efter en tredje dal, og intet ville mætte Adams søns mave undtagen støv.’ Og vi plejede at recitere en sura, der lignede en af Musabbihat-suraerne, og jeg har glemt den, men husker (så meget) fra den: »O I, der tror, hvorfor siger I det, som I ikke gør?« (lxi 2.) og »det er nedskrevet på jeres nakker som et vidnesbyrd (imod jer), og I vil blive spurgt om det på Opstandelsens Dag« (xvii. 13). Sahih Muslim, bind 2, bog 5, kap. 391, nr. 2286, s. 500, 501.

Bemærk, at der var meget mere end dette, men resten af suraen blev glemt.

Hengivenhed over for Muhammed

Intet i Sahih Muslim siger, at Muhammed skulle tilbedes, men de havde en meget høj opfattelse af Muhammed. En falsk hadith hævdede endda, at Muhammeds afføring duftede godt, men imam Muslim og andre hadith-samlere afviste denne hadith. Ikke desto mindre var følgende alle hadither, der blev accepteret i Sahih Muslim.

Muhammeds særlige krop: Hans krop udstrålede en særlig kølighed eller duft, som fra en parfumeurens duftpose, ifølge Sahih Muslim, bind 4, bog 28, kap. 972, nr. 5758, s. 1247. Desuden havde han duftende hud, ifølge al-Tabari, bind 6, s. 80. Muhammed var den smukkeste person, de nogensinde havde set, ifølge Sahih Muslim, bind 4, bog 28, kap. 975, nr. 5770-5772; kap. 977, nr. 5777, s. 1249.

Indsamling af Muhammeds hår: Når Muhammed fik klippet sit hår, ønskede hans ledsagere at opsamle hver eneste hårlok for at bevare den. Muhammed lod det generøst fordele blandt folket. Sahih Muslim, bind 2, bog 7, kap. 499, nr. 2991-2994, s. 656-657

Indsamling af Muhammeds sved: Anas bin Malik berettede, at hans mor, Umm Salaim, opsamlede Muhammeds sved og hældte den i en flaske for at bruge den til at fremstille en yderst duftende parfume (Sahih Muslim, bind 4, bog 28, kap. 972, nr. 5761, s. 1247). Den næste hadith, nr. 5762, fortæller, at Muhammed spurgte, hvad hun lavede. Da hun forklarede det, sagde han: »Du har gjort noget rigtigt.« Den næste hadith, nr. 5763, fortæller, at Umm Salaim lagde et klæde ud, som Muhammed kunne tage en lur på, for at opsamle sveden på klædet.

Muhammed havde høj selvtillid

»Jeg skal være menneskehedens leder på Opstandelsens Dag.« Folk ville søge efter en, der kunne gå i forbøn for dem over for Allah. Adam, Noah, Abraham, Moses og Jesus ville alle afslå, og alle undtagen Jesus sagde, at det var på grund af deres fejl. Jesus ville foreslå, at de gik til Muhammed, og derefter vil Muhammed påkalde Gud. Sahih Muslim, bind 1, bog 1, kap. 83, nr. 378, s. 129-132. Se også bind 1, bog 1, kap. 84, nr. 381, s. 133.

Muhammed sagde, at Satan ikke kunne udgive sig for ham, så de drømme, folk har om Muhammed, handler altid om Muhammed. Sahih Muslim, bind 4, bog 27, kap. 948–949, nr. 5635–5639, s. 1225–1226. Se også Bukhari, bind 8, bog 73, kap. 109, nr. 217, s. 139-140, og Shamaa-il Tirmidhi, kap. 55, nr. 1-7 (389-395), s. 452-455.

Men Allah kan komme i en vildledende skikkelse

Sahih Muslim, bind 1, bog 1, kapitel 81, nr. 349, s. 115: »…Allah vil da komme til dem i en anden skikkelse end Sin egen, som de kan genkende, og sige: »Jeg er jeres Herre.« De vil svare: »Vi søger tilflugt hos Allah fra dig…«« Se også Bukhari, bind 8, bog 76, kap. 52, nr. 577, s. 375; Bukhari, bind 9, bog 93, kap. 93, nr. 532, s. 395-396.


Muslimer har høj selvværd

»Hvor der er islam, er der naturligvis ikke plads for Satan til at trænge ind og udøve sin indflydelse. Han må flygte fra det sted.« Sahih Muslim oversat af ’Abdul Hamid Siddiqi, bind 1, bog 4, s. 210, fodnote 603.

Moses og boksende engle

»Abu Huraira berettede, at Dødens Engel blev sendt til Moses (fred være med ham) for at meddele ham hans Herres kald. Da han kom, slog han (Moses) ham, og hans øje blev slået ud. Han (Dødens Engel) vendte tilbage til Herren og sagde: Du sendte mig til en tjener, der ikke ønskede at dø. Allah genoprettede hans [engelens] øje, …« Sahih Muslim, bind 4, bog 29, kap. 990, nr. 5851, s. 1264. Se også Sahih Muslim, bind 4, bog 28, kap. 990, nr. 5852, s. 1265

Moses’ problem med at bære tøj

På nogle måder var Moses dog helt almindelig. Nogle vil måske finde det temmelig fjollet, at Allah tog Moses’ tøj, så han måtte løbe efter det. Dette var for at bevise for folket, at Moses var en almindelig mand, uden at Moses bevidst opførte sig uanstændigt. Sahih Muslim, bind 1, bog 3, kap. 135, nr. 669, s. 193

For at ingen skal tro, at jeg fortolker denne hadith forkert, følger her citatet: »Blandt de overleveringer, der er fortalt fra Muhammad, Allahs Sendebud (fred være med ham), på autoritet af Abu Huraira, er der en, der fortæller, at Banu Isra'il plejede at bade nøgne, og at de så på hinandens kønsdele. Moses (fred være med ham) badede imidlertid alene (i fred og ro); og de sagde (hånligt): Ved Allah, intet forhindrer Moses i at bade sammen med os, bortset fra en lyskebrok. Han (Moses) gik en gang ud for at bade og lagde sit tøj på en sten, og stenen rullede væk med hans tøj. Moses løb efter den og råbte: »O sten, mit tøj, o sten, mit tøj!« Og Banu Isra'il fik lejlighed til at se Moses’ kønsdele og sagde: »Ved Allah, Moses lider ikke af nogen lidelse.« Stenen standsede derefter, indtil de havde set Moses, og han greb så fat i sit tøj og slog til stenen. Abu Huraira sagde: »Ved Allah, der er mærker efter seks eller syv slag, som Moses har givet stenen.«

Sharia-høflighed over for ikke-muslimer

I Sahih Muslim, bind 3, bog 24, kapitel 904, nr. 5389, 5390, s. 1185, står der: »Abu Huraira berettede, at Allahs Sendebud (fred være med ham) sagde: »Hils ikke på jøder og kristne, før de hilser på jer, og når I møder en af dem på vejen, skal I tvinge ham til at gå over til den smaleste del af vejen.«

Dette kan lyde uhøfligt, så fodnote 2559 på samme side forklarer årsagen. »Tanken bag er ikke at plage dem eller udsætte dem for unødvendige besværligheder, men at give dem en sikker vej i mængden af muslimske rejsende. Man bør dog huske på, at denne befaling ikke indebærer, at de kristne og jøderne skal tvinges til at forlade gader og veje og dermed gå langs husmurene eller på smalle stier. Det, dette indebærer, er, at de skal gå på vejen væk fra de mange muslimer, for at der ikke skal ske dem noget ondt.“

Ugyldiggjorte vers i Koranen

»Anas sagde: Allah, den Ophøjede og Store, åbenbarede (et vers) om dem, der blev dræbt ved Bi’r Ma’dna, og vi reciterede det, indtil det senere blev ophævet (og verset lød således): ’Overbring vores folk budskabet om, at vi har mødt vores Herre, og Han var tilfreds med os, og vi var tilfredse med Ham.’« Sahih Muslim, bind 1, bog 4, kap. 244, nr. 1433, s. 329-330. Fodnoten på side 330 siger: »Dette blev åbenbaret i en bestemt sammenhæng, og det blev erstattet af så mange andre vers med samme betydning, men langt bredere implikationer.« Se også al-Tabaris Historie, bind 7, s. 156.

Dette er en vigtig hadith, fordi den ikke blot viser, at vers fra Koranen stadig findes, men ikke er gældende, fordi de er blevet ophævet, men at verset faktisk blev ændret. Så hvis der findes en ren Koran på en tavle i himlen (Sura 85:21-22), har den da den oprindelige ordlyd eller den nye ordlyd? Hvis den har den nye ordlyd, var den oprindelige ordlyd altså ikke en del af tavlen i himlen. Dermed blev visse dele af Koranen på jorden fejlagtigt anset for at være en del af Koranens tavle i himlen.

Nogle hadither blev ophævet, ifølge overskrifterne i Sahih Muslim, bind 1, bog 3, kap. 139, nr. 682, s. 195-197.

Slør og kvinder i islam

Hvad Sahih Muslim siger om kvinder i islam, behandles mere detaljeret i »Hvad islam virkelig siger om kvinder«. Her følger dog nogle korte punkter.

* Slør er obligatorisk for alle muslimske kvinder (Sahih Muslim, bind 2, bog 7, kap. 461, nr. 2789, s. 606-607).

* Slør er ikke obligatorisk for slavekvinder (Sahih Muslim, bind 2, bog 8, kap. 552, nr. 3325, 3328, s. 721-722).

* Da Muhammed »tog« Safiyah, iagttog de andre muslimer, om han ville lade hende bære slør for at se, om hun skulle blive en regulær hustru, eller om hun ville være uden slør som enten en konkubine eller en »seksuel fange«. Han lod hende bære slør og gjorde hende til en regulær hustru. Bukhari, bind 4, bog 52, kap. 74, nr. 143, s. 92

* Muhammed selv slog engang bevidst Aisha »på brystet, hvilket forårsagede mig [Aisha] smerte«, ifølge Sahih Muslim, bind 2, bog 4, kap. 352, nr. 2127, s. 462.

* Ingen prævention (ifølge oversætteren), Sahih Muslim, bind 1, fodnote 208, s. 66

* Sex med tilfangetagne kvinder er i orden, ifølge Sahih Muslim, bind 2, bog 8, kap. 560, nr. 3371-3374, s. 732-733

* Størstedelen af befolkningen i Helvede er kvinder. Sahih Muslim, bind 1, bog 1, kap. 35, nr. 143, s. 47-48.

* Det er tilladt at klæde fanger af. Sahih Muslim, bind 3, bog 17, kap. 717, nr. 4345, s. 953

* En muslim, der tager en ikke-muslimsk kvinde til fange, ophæver den tilfangetagne kvindes tidligere ægteskab (selv mod hendes vilje). Sahih Muslim, bind 2, bog 8, kap. 567, nr. 3432, s. 743

Muslimer og krig

Hvad Sahih Muslim siger om krig i islam, behandles mere detaljeret i »Er islam: Fredelig eller krigslustig?«. Her følger nogle korte punkter.

»Det er blevet overleveret fra 'Abdullah b. 'Umar, at Allahs Sendebud sagde: »Jeg er blevet pålagt at kæmpe mod folk, indtil de vidner om, at der ikke er anden gud end Allah, at Muhammad er Allahs Sendebud, og indtil de udfører bønnen og betaler zakat…« Sahih Muslim, bind 1, bog 1, kap. 9, nr. 33, s. 17. Se også bind 1, bog 1, kap. 9, nr. 32, s. 17.

* Muhammed angreb en intetanende stamme ved daggry. Sahih Muslim, bind 1, bog 4, kap. 154, nr. 745, s. 209

* Muhammed ønskede at fremsætte offensive [militære] trusler mod de arabiske kristne i Syrien og Rom. Sahih Muslim, bind 4, bog 35, kap. 1150, nr. 6670, s. 1445

* Ibn Shihab blev udstødt, fordi han ikke drog i krig. Sahih Muslim, bind 4, bog 35, kap. 1150, nr. 6670, s. 1445-1447

* Hvis en muslim døde uden at have kæmpet på Allahs vej (jihad), døde vedkommende som en hykler. Sahih Muslim, bind 3, bog 19, kap. 800, nr. 4696, s. 1057

Hvad angår det sidste punkt, er den engelske oversættelse her ikke særlig præcis. De arabiske ord walam yaghzou betyder egentlig »gik ikke på togt«. Infinitivformen er ghaza, hvilket betyder »at gå på togt«. Der er ingen omtale af Allah her. Den samme hadith findes i al-Nasa’i (bog al-Jihad nr. 3110) og Musnad Ahmad (bind 2, nr. 8510); på engelsk oversættes disse som »hykler«.

Krigsbytte

* En femtedel af al krigsbytte går til statskassen, og Muhammed kunne få del i det. Sahih Muslim, bind 2, bog 5, kap. 151, nr. 2347, 2348, bind 2, fodnote 1463, s. 519

* Muhammed gav gaver fra krigsbyttet til polyteister for at overtale (bestikke) dem til at blive muslimer. Sahih Muslim, bind 2, bog 5, kap. 396-397, nr. 2300-2309, s. 504-507; bind 2, bog 5, kap. 398, nr. 2318, s. 510

* Muhammeds ansigt blev rødt, da nogen sagde, at gaver til polyteister ikke var, hvad Allah ønskede. Sahih Muslim, bind 2, bog 5, kap. 197, nr. 2325, s. 509

Muslimsk magi

Husain bin 'Abd al-Rahman blev stukket af en skorpion og udførte en besværgelse. Han gjorde dette på baggrund af en hadith: »Besværgelsen nytter intet, undtagen i tilfælde af (den onde indflydelse) fra et blik eller et skorpionstik.« Sahih Muslim, bind 1, bog 1, kap. 91, nr. 625, s. 141

»… Det onde bliks indflydelse er en kendsgerning.« Sahih Muslim, bind 3, bog 24, kap. 915, nr. 5426, s. 1192. Se også al-Tabari, bind 39, s. 134

Muhammed gav Ansar-folket en besværgelse til at fjerne giften fra skorpionstik. Sahih Muslim, bind 3, bog 24, kap. 920, nr. 5442-5444, 5448, s. 1192, 1196

Muhammed gav A’isha en besværgelse til at helbrede det onde øje. Sahih Muslim, bind 3, bog 24, kap. 920, nr. 5445, 5447–5450, s. 1196

Lovlighed i islam

Man skal tage sine sko af i en bestemt rækkefølge. Sahih Muslim, bind 3, bog 22, kap. 877, nr. 5231, s. 1154. Man skal først tage den højre sko på og først tage den venstre sko af. Shamaa-il Tirmidhi, kap. 19, nr. 9 (79), s. 75

Man må ikke drikke, mens man står, medmindre det er Zamzam-vand. Sahih Muslim, bind 3, bog 21, kap. 841-844, nr. 5014-5027, s. 1116-1118

Muhammed lærte, at det er sundere og mere gavnligt at trække vejret præcis tre gange (eller tage tre slurke) i løbet af en drik. Sahih Muslim, bind 3, bog 21, kap. 844, nr. 5029-5031, s. 1118

Efter at have spist bør man ikke tørre hænderne af, før man enten har slikket fingrene eller givet dem til en anden at slikke. Sahih Muslim, bind 3, bog 21, kap. 146, nr. 5037-5042, s. 1119-1120. Se også Abu Dawud, bind 3, bog 20, kap. 1455, nr. 3838, s. 1081.

Der er stor uenighed om, hvor mange bønner der skal bedes, og hvor lange de skal være. Sahih Muslim, bind 1, bog 4, kap. 213, nr. 1166-1184, s. 284-286

Spyt til venstre, ikke til højre. Sahih Muslim, bind 4, bog 41, kap. 1234, nr. 7149b, s. 1546

Smuthuller: For at en teenage-dreng kan opholde sig i nærheden af en kvinde, der ikke tilhører hans familie, kan han drikke modermælk og dermed omgå restriktionerne. Sahih Muslim, bind 2, bog 8, kap. 557, nr. 3424–3427, s. 741

»Shuraih b. Hani sagde: Jeg opsøgte A’isha for at spørge hende om at tørre over sokkerne [til rengøring]. Hun sagde: Du bør hellere spørge ('Ali), søn af Abu Talib, for han plejede at rejse sammen med Allahs Sendebud (fred være med ham). Vi spurgte ham, og han sagde: Allahs Sendebud (fred være med ham) fastsatte (den øvre grænse) til tre dage og tre nætter for en rejsende og én dag, én nat og én nat for den fastboende.” Sahih Muslim, bind 1, bog 3, kap. 119, nr. 537, s. 165

Men i Sahih Muslim, bind 1, fodnote 479, s. 162, står der: »Islam pålægger ikke strenge regler i noget som helst. I wudu eller rituel renselse er der givet dispensation til at tørre over sokkerne for at lette byrden for folket.«

Hvorfor så mange love? Sahih Muslim, bind 3, fodnote 2434, s. 1115–1116, forklarer det for os: »Der diskuteres undertiden, hvad nytten er af at følge Den Hellige Profet (fred være med ham) selv i så ubetydelige anliggender som at spise med højre hånd eller drikke vand, mens man sidder, osv. Disse mennesker er ikke klar over, at netop disse små detaljer i Den Hellige Profets (fred være med ham) liv udgør det system af love og adfærdsregler, der gennemsyrer en muslims liv fra fødslen til dødsøjeblikket og regulerer hans adfærd gennem hele hans eksistens i denne verden. Disse små detaljer træner faktisk menneskers sind på en metodisk måde til at leve permanent i en tilstand af bevidsthed, vågenhed og selvkontrol.”

Oversætteren er klar over lighederne med farisæerne, men siger senere i samme fodnote: »…Det egentlige mål med Sunnaen er ikke, som vores fjendtligt indstillede kritikere formoder, at skabe farisæere og tørre formalister, men bevidste, beslutsomme og inderlige handlingens mennesker. Mænd og kvinder af denne slags var Profetens ledsagere…«

Undersøgelse af klimaet i haditherne

»Abu Huraira berettede: Allahs Sendebud (fred være med ham) sagde: Ilden klagede til Herren og sagde: ’O Herre, nogle af mine dele har fortæret andre.’ Så fik den lov til at udånde to gange, én gang om vinteren og én gang om sommeren. Derfor oplever man ekstrem varme (om sommeren) og ekstrem kulde (om vinteren). Sahih Muslim, bind 1, bog 4, kap. 225, nr. 1290, s. 302.

Fornærmelser og løgne om jøder og kristne samt generel antisemitisme

Jøderne kaldte ’Uzair [Esra] for Allahs søn. Sura 9:30, Sahih Muslim, bind 1, bog 1, kap. 81, nr. 352, s. 117, Bukhari, bind 9, bog 93, kap. 24, nr. 532b, s. 395; bind 6, bog 60, kap. 80, nr. 105, s. 86. De tilbad Ezra ifølge Bukhari, bind 1, s. xvii, og bind 6, bog 60, kap. 80, nr. 105, s. 86.

»Havde det ikke været for Banu Isra’il [Israel], ville maden ikke blive gammel, og måltidet [kød på arabisk] ville ikke være blevet dårligt;…« Sahih Muslim, bind 2, bog 8, kap. 576, nr. 3472, s. 753. Dette lærer altså, at de kan bebrejde jøderne, når noget mad bliver dårligt.

Abu Huraira berettede, at rotter er forvandlede former af nogle jøder. Beviset er, at rotter drikker gedemælk, men ikke kamelmælk. Muhammed viste, at han vidste, at Toraen forbyder kamelkød. Sahih Muslim, bind 4, bog 40, kap. 1227, nr. 7135, s. 1541.

Jøder og kristne kommer i helvedesilden i stedet for muslimer. Sahih Muslim, bind 4, bog 35, kap. 1149, nr. 6665, s. 1444.

»De kristne … hævdede, at Helligånden har inkarneret sig selv i Jesus Kristus.« Sahih Muslim, oversættelse, bind 1, s. 127, fodnote 393.

»… Jøderne og de kristne farver ikke (deres hår), så modsæt jer dem.« Sahih Muslim, bind 3, bog 22, kap. 881, nr. 5245, s. 1156

Jøderne gik til grunde på den tid, hvor kvinderne bar kunstigt hår. Sahih Muslim, bind 3, bog 22, kap. 888, nr. 5306-5307, s. 1166-1167

»Når huden på en af Israels folk blev smurt ind i urin, skar han den del af med en kniv. Hudhaifa sagde: Jeg ønsker, at din ven ikke skal udøve en så ekstrem strenghed.« Sahih Muslim, bind 1, bog 2, kap. 107, nr. 523, s. 163

»Ibn 'Imar berettede, at Allahs Sendebud (fred være med ham) sagde: I vil kæmpe mod jøderne og dræbe dem, indtil selv en sten vil sige: Kom her, muslim, der er en jøde (der gemmer sig bag mig); dræb ham. Sahih Muslim, bind 4, bog 39, kap. 1205, nr. 6981, samt 6982-6983, s. 1510

Dajjal [Antikrist] vil blive fulgt af 70.000 jøder fra Isfahan iført sjaler. Sahih Muslim, bind 4, bog 39, kap. 1212, nr. 7034, s. 1525

Konklusion

Hadith-lærde viet deres liv til at tro på og udbrede disse ting. Andre muslimer, der er aktive i Indonesien, Pakistan og mange afrikanske lande, viet sig til at overtale og tvinge mindre trofaste muslimer til at følge disse. Når man hører, at muslimer ønsker et land, der skal leve under »sharia-loven«, betyder det at blive styret af haditherne og Koranen.

De er så hengivne til disse traditioner i islam, at de har erstattet at følge Gud med at følge disse traditioner. I Jesu tid havde farisæerne også opbygget en masse traditioner oven på Bibelen. Jesus skar igennem det hele. Selvom Jesus aldrig syndede, trodsede han farisæernes menneskeskabte love om sabbatten. Gud opfordrer os alle til at bryde med traditioner, der strider mod Ham, men Gud opfordrer os også til noget endnu mere.

Gud ønsker, at vores hjerter skal søge Ham. Forlad den falske tryghed ved at leve egoistisk, begrænset af regler, og overgiv dit liv til Gud, så vil Hans bud give dig glæde, når du adlyder dem. Her er, hvad du skal gøre.

Indse, at der kun er én sand Gud, som kalder mennesker til sig. Han elsker os og befaler alle ikke blot at tro på ham, men også at adlyde ham. Omvend dig fra dine handlingers synder – de forkerte ting, du har gjort og sagt, og de rigtige ting, du burde have gjort, men undlod at gøre. Omvend dig fra dine tankesynder. Dine synder, hvor du nægtede at tro på den sandhed, du havde lige for øjnene, og hvor du satte din lid til det, du inderst inde vidste var falsk. Omvend dig fra dine valg, hvor du valgte at fortsætte i din egen behagelige form for religiøs praksis – eller manglende praksis – i stedet for at nærme dig Gud, som ønsker at være HERRE over vores liv.

Haditherne i Sahih Muslim – Del 2

Der lå en skygge over Muhammeds hjerte. I Sahih Muslim, bind 4, bog 33, kapitel 927, nr. 6522, s. 1418, står der: »Al-Agharr al-Muzani, … berettede, at Allahs Sendebud (fred være med ham) sagde: Der ligger (til tider) en slags skygge over mit hjerte, og jeg beder Allah om tilgivelse hundrede gange om dagen.«

Hvornår det er forbudt at bede til Gud

Bønneritualet i islam adskiller sig meget fra bønnen i kristendommen. Det er forbudt at bede ved solnedgang og mellem morgenbønnen (før daggry) og solopgang, ifølge Bukhari, bind 1, bog 10, kap. 30, nr. 558-563, s. 323-325, og Bukhari, bind 4, bog 54, kap. 10, nr. 494, s. 319. Muslimer må ikke bede på det tidspunkt af dagen, hvor solen har en gul nuance; dette fremgår af Sahih Muslim, bind 1, bog 4, kap. 227, nr. 1301, bind 1, fodnote 841, s. 304

Det er forbudt at bede efter eftermiddagsbønnen, undtagen når solen står højt. Abu Dawud, bind 1, bog 2, kap. 450, nr. 1269, s. 335. De forbudte tidspunkter for bøn er nævnt i Abu Dawud, bind 1, bog 2, kap. 450, nr. 1272-1273, s. 336

»Solen står op, og med den kommer et horn fra Shaytan [Satan], og når solen stiger højere op, forlader hornet den. Når solen når meridianen, slutter hornet sig til den, og når solen går ned, forlader hornet den, og når solen næsten er gået ned, slutter det sig til den igen.« Allahs Sendebud, må Allah velsigne ham og give ham fred, forbød bøn på disse tidspunkter.« Muwatta’ Malik 15.10.44

Kvinder skal »undlade at bede« under deres menstruation. Sahih Muslim, bind 1, bog 3, kap. 131, nr. 652, s. 188-189; bind 1, bog 1, kap. 35, nr. 142, s. 48; Bukhari, bind 1, bog 6, kap. 26, nr. 322, s. 194; bog 6, kap. 30, nr. 327, s. 196; Sunan Nasa’i, bind 1, kap. 223–224, nr. 355–361, s. 281–284; bind 1, kap. 226, nr. 364–368, s. 285–286

Bed, ellers bliver dit hus brændt ned

Muhammed sagde, at bønnelederen bør beordre, at husene tilhørende dem, der udeblev fra bønnen [uden gyldig grund], skal brændes ned. Sahih Muslim, bind 1, bog 4, kap. 234, nr. 1369, s. 315. I den senere samling af Nasa’i, bind 1, bog, kap. 516, nr. 851, s. 514, står der, at Muhammed overvejede at udstede en sådan ordre.

Ingen garanti for frelse

»Hun (Aisha) sagde: Aldrig så jeg ham (den Hellige Profet) siden da, uden at han i bøn søgte tilflugt fra gravens pinsler.« Sahih Muslim, bind 1, bog 4, kap. 218, nr. 1214, s. 290

I Sahih Muslim, bind 4, bog 40, kapitel 1216, nr. 7079, s. 1534, fortælles der om to engle, der var blevet udpeget til at registrere en persons gerninger. Muslimer tror, at den ene engel registrerer de gode gerninger, og den anden de dårlige.

I Sahih Muslim, bind 2, bog 5, kap. 371, nr. 2205, s. 484, står der: »Der går aldrig en dag, hvor (Guds) tjenere står op om morgenen, uden at de får besøg af to engle. Den ene af dem siger: »O Allah, giv mere til den, der giver (for Allahs skyld),« og den anden siger: »O Allah, bring undergang over den, der tilbageholder.«

Mohammeds temperament

Muhammed forbandede folk på grund af sit hidsige temperament. Sahih Muslim, bind 4, bog 30, kap. 1075, nr. 6297, s. 1373: »Allahs Sendebud (fred være med ham) smilede og sagde derefter: »Umm Sulaim, ved du ikke, at jeg har indgået denne aftale med min Herre? Og aftalen med min Herre går ud på, at jeg sagde til Ham: Jeg er et menneske, og jeg bliver glad, ligesom et menneske bliver utilfreds, og jeg mister besindelsen, ligesom et menneske mister besindelsen; så for enhver person blandt min umma, som jeg forbander, og som på ingen måde fortjener det, lad det, o Herre, blive en kilde til renselse og nærhed til (Allah) på Opstandelsens Dag.

Muhammed forbandede også Mu’awiya, den fremtidige kalif, fordi han ikke ville holde op med at spise og komme, da Muhammed sendte bud efter ham. Sahih Muslim, bind 4, bog 30, kap. 1075, nr. 6298, s. 1373.

Guds 99 navne

De 99 navne, som muslimer har for Gud, nævnes i Sahih Muslim, bind 4, bog 33, kap. 1117, nr. 6475-6478, s. 1409-1410. En fodnote angiver disse navne, og de fleste af dem vil kristne være enige i: Skaberen, Oprinderen, den Godgørende, Giveren, den Tilgivende, den Store Tilgivende, den Kærlige, Bevareren, Beskytteren, Opretholderen, den Levende osv. Nogle, såsom den Tvingende, den Plagende, den Ophøjende, den Ærende, den Glædende, den Skabende og den Forsinkende, er temmelig usædvanlige. Blandt alle disse 99 navne mangler nogle af Guds navne fra Bibelen: Fader, Herren, vores Helbreder, vores Klippe, vores Fæstning.

I modsætning hertil står der i Sahih Muslim, bind 4, bog 37, kap. 1161, nr. 6731-6732, s. 1468, at det er »yderst irriterende«, at et barn tilskrives Allah. De fleste muslimer ved ikke, at der blandt Dødehavsrullerne er fundet skrifter fra Det Gamle Testamente, der stammer fra før Kristi tid, hvor Gud omtales som Fader. Suraen »5:46 « siger, at Jesus »bekræftede« den Tora, der var kommet før.

Jesus er Ordet

»…at Muhammed er Hans [Allahs] tjener og Hans budbringer, at Kristus er Hans [Allahs] tjener og søn af Hans trælkvinde, og at han (Kristus) er Hans ord, som Han meddelte til Maria, og er Hans ånd, …«

»Jesus er blevet kaldt et ’ord’, som Allah meddelte til Maria, hvilket betegner, at han blev bragt til eksistens ved Allahs befaling, uden den sædvanlige medvirken af en far (Baidawi [en berømt muslimsk kommentator]). Hvis hele universet kunne skabes ved et enkelt ord fra Allah, og Adam kunne skabes uden medvirken fra hverken far eller mor, er det helt tænkeligt, at en befaling fra Allah let kan skabe et menneske uden medvirken fra en far.”

(Sahih Muslim, bind 1, fodnote 67, s. 21-22)

(Sahih Muslim, bind 1, fodnote, s. 127) siger også, at Jesus kaldes »Hans ord« i himlen. Fodnoten siger, at det betyder »Guds befaling« (dvs. direkte skabt af Gud og ikke logos eller inkarnation).

Kun de troende kommer ind i Paradiset

»… Sandelig, ingen andre end de troende vil komme ind i Paradiset.« (Sahih Muslim, bind 1, bog 1, kap. 49, nr. 209, s. 65)

Bukhari, bind 5, bog 59, kap. 37, nr. 515, s. 364: »Fortalt af Abu Huraira: … Profeten sagde: »O så-og-så! Stå op og bekendtgør, at ingen andre end en troende vil komme ind i Paradiset…«

Kan islam sende nogen til helvede?

I Sahih Muslim, bind 1, bog 1, kap. 71, nr. 284, s. 91, står der, at kristne og jøder, der hører om Muhammed og ikke bliver muslimer, kommer i helvede

»… Så vil jøderne blive tilkaldt, og der vil blive sagt til dem: Hvad tilbad I? De vil sige: Vi tilbad ’Uzair [Ezekiel], Allahs søn. Der vil blive sagt til dem: I lyver; Allah har aldrig haft en ægtefælle eller en søn. Hvad ønsker I nu? De vil sige: Vi er tørstige, o vores Herre! Sluk vores tørst. De vil blive henvist (i en bestemt retning) og spurgt: Hvorfor går I ikke derhen for at drikke vand? Derefter vil de blive skubbet mod Ilden (og de vil til deres store forfærdelse opdage, at) det blot var en luftspejling (og de rasende flammer) vil fortære hinanden, og de vil falde ned i Ilden. Derefter vil de kristne blive tilkaldt, og der vil blive sagt til dem: »Hvad tilbad I?« De vil sige: »Vi tilbad Jesus, Allahs søn.« Der vil blive sagt til dem: »I lyver; Allah har hverken taget sig en ægtefælle eller en søn.« Derefter vil der blive sagt til dem: »Hvad ønsker I?« De vil sige: »Vi er tørstige, o vor Herre!« Sluk vores tørst.» De ville blive ledt (i en bestemt retning) og spurgt: »Hvorfor går I ikke derhen for at hente vand?« Men de ville blive skubbet og samlet mod Helvede, som for dem var som et luftspejl, og flammerne ville fortære hinanden. De ville falde ned i Ilden, indtil der ikke var nogen tilbage undtagen den, der tilbad Allah, hvad enten han var from eller syndig…« (Derefter viser Allah sig for både trofaste og hykleriske muslimer i en vildledende skikkelse for at afsløre hyklerne. Derefter viser Allah sig for dem i sin sande skikkelse [hvad den end er]. Sahih Muslim, bind 1, bog 1, kap. 81, nr. 352, s. 117.

Muslimer, der begår selvmord, kommer i helvede

»… Den, der dræbte sig selv med en genstand, vil på Opstandelsens Dag blive pint med netop den genstand…« Sahih Muslim, bind 1, bog 1, kap. 48, nr. 199, 201, 202, s. 62.

Bukhari, bind 5, bog 59, kap. 37, nr. 515, s. 364, og bind 5, bog 59, kap. 37, nr. 518, s. 367, fortæller om en muslimsk kriger, der blev alvorligt såret, så han tog nogle pile ud af sin kogger og dræbte sig selv og kom i helvede.

»… Da vi var midt i kampens hede, kæmpede denne mand desperat og blev såret. Det blev sagt: ’Allahs Sendebud, den person, som du først kaldte en beboer i Ilden (Helvede), kæmpede desperat og døde.’ Herefter bemærkede Allahs Apostel (fred være med ham): ’Han var dømt til Ilden (i Helvede).’ Nogle mænd var på randen af tvivl (om hans skæbne), da det blev sagt, at han ikke var død, men dødeligt såret. Da det blev nat, kunne han ikke udholde (smerten fra sit) sår og tog sit eget liv.“ Sahih Muslim, bind 1, bog 1, kap. 48, nr. 205, s. 63

På den anden side fortæller Sahih Muslim, bind 1, bog 1, kap. 50, nr. 211, s. 66, om en muslimsk mand, der kom til Medina, blev syg og skar sine fingerled over. Blodet strømmede, indtil han døde. Bagefter så Tufail, søn af ’Amr, ham i en drøm, og han blev tilgivet af Allah, og hans hænder blev forbundet.

Muhammed gad ikke at bede for en person, der havde begået selvmord. Sahih Muslim, bind 2, bog 4, kap. 354, nr. 2133, s. 464

Hvordan er helvede?

»Nu’man b. Bashir holdt en tale og sagde: Jeg hørte Allahs Sendebud (fred være med ham) sige: Den mindste lidelse for helvedets beboere på Opstandelsens Dag vil være den, der rammer den mand, under hvis fodsåler der lægges to gløder, og hvis hjerne koger på grund af dem.« (Sahih Muslim, bind 1, bog 1, kap. 88, nr. 414, s. 139)

Muslimsk fatalistisk forudbestemmelse

»… Allahs Apostel (fred være med ham) kom en nat for at besøge ham ('Ali) og Fatimah (den Hellige Profets datter) og sagde: »Udfører I ikke (Tahajjud-)bønnen?« Jeg ('Ali) sagde: »Allahs Sendebud, sandelig er vores sjæle i Allahs hænder, og når Han ønsker at vække os, vækker Han os.« Allahs Sendebud (fred være med ham) vendte tilbage, da jeg sagde dette til ham. Han slog sin hånd mod låret, mens han vendte tilbage, og jeg hørte ham sige: »Sandelig, mennesket strides med mange ting.« Sahih Muslim, bind 1, bog 4, kap. 270, nr. 1701, s. 375. (Mohammed billigede ikke dette, men havde tilsyneladende intet andet at sige.)

Desuden har Allah forudbestemt seksuel synd i Bukhari, bind 8, bog 77, kap. 8, nr. 609, s. 397-398.

Pennen er tørret ud, og skæbnen er begyndt at udspille sig. Sahih Muslim, bind 4, bog 31, kap. 1002, nr. 6402 og fodnote 2892, s. 1394.

Muslim: Diverse

* Du må stikke øjet ud på en person, hvis vedkommende kaster et blik ind i dit hus uden din tilladelse. Sahih Muslim, bind 3, bog 23, kap. 899, nr. 5370–5371, s. 1180

* En hykler vil få sine indvolde til at strømme ud i Helvede. Sahih Muslim, bind 4, bog 40, kap. 1224, nr. 7122, s. 1539

* Djævelen trænger ind, når du gaber. Sahih Muslim, bind 4, bog 40, kap. 1226, nr. 7130, s. 1540

* Gå ikke i moskeen efter at have spist hvidløg, løg osv., for engle tager skade af de samme ting som mennesker. Sahih Muslim, bind 1, bog 4, kap. 211, nr. 1147, s. 280

* Mirakler i endetiden, hvor jorden udspyr lange stykker sølv. Sahih Muslim, bind 2, bog 5, kap. 371, nr. 2210, s. 485

* Månen splittede sig i to i profetens levetid. Sahih Muslim, bind 4, bog 37, kap. 1170–1162, nr. 6721, 6724–6730, s. 1467–1468.Dette findes også i Bukhari, bind 4, kap. 26 og kap. 26, nr. 830, s. 533; Bukhari, bind 4, bog 56, kap. 26, nr. 831, s. 533; bind 4, bog 56, kap. 26, nr. 832, s. 534.

* Alle blev ramt af Satan undtagen Jesus. Sahih Muslim, bind 4, bog 31, kap. 1107, nr. 6429, s. 1399

Hadithernes bevarede pålidelighed

Sahih Muslim indleder de fleste hadither med »… berettet/sagt« eller lignende. Mange gange gentages meget enslydende udsagn det ene efter det andet, med kun en smule anderledes ordlyd, hvor forskellige personer er de, der beretter. Det interessante er, at Sahih Muslim, bind 4, bog 28, kap. 977, nr. 5777, s. 1250, siger, at den aller sidste af Muhammeds ledsagere døde i år 100 efter Hijra. Det ville være omkring år 720 e.Kr. Imam Muslim, samleren af haditherne, døde imidlertid i år 875 e.Kr., altså 150 år senere. I nogle tilfælde døde nogle af de personer, der viderebragte visse udsagn, kun få år efter Muhammed. I mange tilfælde har man altså udsagn fra en upåklagelig kilde, såsom en af Muhammeds hustruer, efterfulgt af 150 til næsten 250 år uden overleveringskæde. Imam Muslim har muligvis kendt »overleveringskæden« for nogle af disse udsagn, men han angav ikke, hvad den var. Når vi altså læser, at Abu Huraira eller Aisha sagde noget, der blev citeret, skal man ikke lade sig vildlede til at tro, at Imam Muslim hørte dette direkte.

Konklusion: Da samleren af Sahih Muslim, Imam Muslim, døde i 875 e.Kr. (og Bukhari i 870 e.Kr.), har muslimerne omkring 125 til 250 »års tro« på, at haditherne blev indsamlet nøjagtigt.

Dette står i kontrast til manuskripternes pålidelighed i Det Nye Testamente. Jesus døde i år 33 e.Kr., og Det Nye Testamente blev skrevet mellem år 50 og 90 e.Kr., så der er 17 til 40 »trosår« i evangelieskrivernes erindringer. Derudover stammer de tidligste bevarede manuskripter af Det Nye Testamente fra år 100 til omkring 175 e.Kr., så der er groft sagt 35 til 125 »troens år«, hvor vi pålideligt har bevaret det, de skrev.

Konklusion: Nu hvor vi ved, at samleren af haditherne, imam Muslim, døde i år 875 e.Kr. (261 A.H.) (Bukhari i år 870 e.Kr. (256 A.H.)), har muslimer bygget deres tro på hadither, som de mener er blevet samlet korrekt og nøjagtigt over en periode på 125–150 år. I modsætning hertil baserer kristne deres tro på bøgerne i Det Nye Testamente, som er blevet skrevet mellem årene 50-90 e.Kr., det vil sige 17-60 år efter Kristi død, som fandt sted i år 33 e.Kr. Derudover stammer de ældste bevarede papyrusskrifter fra Det Nye Testamente fra mellem år 100 og 175 e.Kr. Det vil sige, at der gik 77 til 142 år, hvor troen blev videreført mundtligt, indtil den senere blev nedskrevet.

Med andre ord gik der fra Kristi død til den ældste bevarede tekst i Det Nye Testamente 77 til 142 år, hvor vores tro blev videreført mundtligt gennem Jesu apostle og deres tilhængere. Disse år er langt færre end de år, muslimerne har baseret deres tro på Sunnaen.

Et budskab om sandhed

Måske tror du ikke, at mange af citaterne i denne artikel virkelig stammer fra den sande Gud; det gør jeg heller ikke. Alligevel er det virkelig forbløffende, at over en milliard mennesker i over 1.000 år har brugt Sahih Muslim som en af de højeste autoriteter for deres religion og lov.

Jeg beder dig om ikke at standse din søgen efter den sande Gud, men begræns ikke din søgen til det, som folk har sagt.

Giv ikke op med at søge efter den sande Guds lære; udvid snarere din søgen ud over det, som folk har sagt, du skal tro på. Ved du hvad, jeg vil endda sige, at islam har ret i nogle få ting. Den siger korrekt, at Jesus var en af Guds profeter. Men hvis haditherne og den muslimske tradition har svigtet som åndeligt lys, hvorfor så ikke kigge på Jesu ord?


Referencer

Delvis onlineoversættelse af Sahih Muslim http://cwis.usc.edu/dept/MSA/fundamentals/hadithsunnah/muslim/

Den Hellige Koran: Engelsk oversættelse af betydningen og kommentarer. Oversat af 'Abdullah Yusuf 'Ali. Revideret og redigeret af Præsidiet for Islamisk Forskning, IFTA, Opfordring og Vejledning. Kong Fahds Trykkeri for Den Hellige Koran. (uden dato)

Sahih Muslim af Imam Muslim. Oversat til engelsk af 'Abdul Hamid Siddiqi. International Islamic Publishing House. (uden dato)

NIV Study Bible: New International Version. Zondervan Bible Publishers. 1985.

For yderligere oplysninger, besøg venligst www.MuslimHope.com.