< Islamisk apologetik (Serie K)

Bemærk: Ikke alene er dr. Badawis argumenter fejlagtige, men en kyndig muslim vil, ved nærmere undersøgelse af dr. Badawis lære, måske ikke ønske, at Badawis afvigelser fra den muslimske ortodoksi spredes.

Islamiske lærdomme (Jamal A. Badawi)

Pakke 8: Jesus: Allahs elskede budbringer (16 bånd)

Bånd nr. 1: Indledning

a) Der findes mange suraer om Jesus (herunder hans fødsel osv.) Sura 19:19ff. (palmetræ, modne dadler osv.)

b) Badawi siger, at der er 124.000 profeter

c) Badawi siger, at de fem reneste af de rene profeter var: Noah, Abraham, Moses, Jesus og Muhammed. Badawi siger, at profeternes sjæle fortsætter med at leve. Muhammed sagde, at han er Jesu nærmeste slægtning i verden.

d) Badawi citerer »pastor Armstrong«, som om han var en kristen autoritet og kilde.

a) Af de 114 suraer nævner 11 Jesus.

Ingen af dem indeholder negative henvisninger til Jesus, bortset fra at de siger, at han ikke er Guds søn.

b) Herfra er det interessant at observere, hvordan Badawi forlader Koranen og går over til haditherne i sunni-islam. Nogle sunni-muslimer siger, at de hovedsageligt kun følger Koranen, men alligevel tror de på mange ting, der ikke læres i Koranen, men kun i de sunni-muslimske hadither. Ofte er de ikke engang klar over, at det, de tror på, er baseret på haditherne og ikke på versene i Koranen.

c) Badawi fremlægger her resultaterne af muslimske meninger, da dette ikke findes i Koranen eller i haditherne fra al-Bukhari eller Sahih Muslim.

Alle menneskers sjæl lever videre. Et mindre indlysende punkt bag Badawis åbenlyse udsagn er dog, at den nyere islam i høj grad har ophøjet profetembedet til syndfri fuldkommenhed. Dette begreb findes ikke i den tidlige islam.

I haditherne hævder Muhammed, at han er Jesu nærmeste slægtning.

d) Ville det være korrekt eller en usandhed, hvis nogen sagde: »Muslimer tilbeder ’Ali og tror på en ’treenighed’: nemlig Muhammed, ’Ali og Saliman al-Farisi.« Den alawitiske muslimske sekte tror trods alt på dette. Alligevel udgør alawitterne – så få som de er – en større procentdel af dem, der kalder sig muslimer, end de ikke-trinitariske tilhængere af Herbert W. Armstrong udgør af dem, der kalder sig kristne. Skam dig, Badawi.

Bånd nr. 2: Jesus i islam III, hans natur

a) Sura 5:73 afviser treenighedslæren.

b) Sura 3:45: Badawi siger, at Jesus er syndfri og tæt på Allah, men Badawi siger, at alle profeter er syndfrie, idet han henviser til, at Johannes Døberen har »renhed« i Sura 19:13.

c) Badawi definerer ordet »ren« og dets betydning, som ville omfatte alle profeterne.

d) Badawi siger, at Muhammeds mission var rettet mod hele verden. Derimod var alle andre profeters missioner (herunder Jesu) ikke rettet mod hele verden, men mod en bestemt tid, et bestemt folk og et bestemt sted.

e) Jesu budskab er det samme som de andre profeters – man skal blot følge Allah.

f) Han hævder, at Jesu Injil (evangelium) var anderledes end det, vi har i dag.

a) Mange mener, at dette stammer fra de såkaldte »apokryfe barndomsevangelier«, der blev opfundet århundreder senere om Jesus. Disse fandtes i Mellemøsten. Sura 5:73-75,116 identificerer de tre som Faderen, Jesus og Jomfru Maria. Dette er en grov misforståelse af Treenigheden. Der var tilsyneladende en lille sekt i Arabien kaldet Collyridianerne, som troede, at Maria var en gudinde.

b) Mange moderne muslimer mener, at eftersom Jesus var uden synd, må Muhammed også have været det. I sura 40:55 og 48:1-2 pålægger Allah imidlertid Muhammed at bede om tilgivelse for sin synd (eller svaghed). Uanset hvordan man ønsker at definere eller omdefinere ordet for synd/svaghed her, er det uomgængeligt, at Muhammed havde ting, som han måtte bede om tilgivelse for. Hvilke slags ting kunne det være? Her er nogle spor: I Sahih Muslim, bind 1, nr. 1695, står der, at Muhammed bad: »Jeg har gjort mig selv uret og bekender min synd. Tilgiv alle mine synder, …« Bukhari, bind 1:7, 19, 711, 781; bind 6:3; bind 8:319 og bind 8:407 nævner også tidligere Muhammeds synder. Konkrete handlinger, der nævnes i Bukhari, bind 1:234 og bind 8:794, 795, omfatter at hugge folks lemmer af, brænde deres øjne ud og lade dem lide tørst, mens de døde, efter at deres lemmer var blevet amputeret. Se Bukhari, bind 8:796, 797; bind 6:198 tidligere, samt Fiqh us-Sunnah, bind 1, s. 133.

c) Dette er særligt interessant, da muslimer også betragter Adam som en profet. Så hvis Adam altid var ren, men alligevel syndede og blev smidt ud af Edens Have, er renhed blevet berøvet sin betydning.

d) I modsætning til hvad Badawi og mange muslimer i dag hævder, sagde Jesus i evangelierne, at han var verdens lys. 1. Johannesbrev 2:1 siger også, at Jesus var soningsofferet for hele verden. Det er klart, at hvis man afviser evangeliernes og Det Nye Testamentes beretninger, kan man finde på lige hvad man vil om Jesus.

e) Jesus sagde, at hvis nogen elsker ham, vil de adlyde hans lære. Hvis du

e1) ikke lytter til Jesu lære

e2) tror, at Gud i århundreder kun gav sine tilhængere en forvansket version af Jesu lære,

så er folk, der gør det modsatte af, hvad Guds profet sagde, nødt til at opfinde en ny version af det, Jesus lærte.

f) Det er ikke sådan, at Badawi og de fleste muslimer tror på dette: snarere er de NØDT til at tro på dette, ellers falder islam sammen. Er du enig i, at

hvis Jesus som Guds profet forkyndte Guds sande budskab

en senere »profet« modsiger Jesu ægte lære fra Gud,

så stammer den senere »profet« fra en falsk gud.

Mange muslimer (herunder måske Badawi) er imidlertid ikke klar over, at Aisha modsiger dem. 'Aisha var Muhammeds næstmest elskede hustru, og hun ville vide bedre end nogen anden, hvad Muhammed lærte. Hun sagde, at Muhammed blev undervist i Injil (evangelierne) ifølge både Bukhari, bind 4:605, og Sahih Muslim, bind 1:301, s. 98, hvor hun fortæller, at Khadija tog Muhammed med til en kristen konvertit, der plejede at læse evangelierne på arabisk. I modsætning til Badawi anerkender den (muslimske) koranfortolker Fazlur Rahman også, at det evangelium, vi (og Muhammed) har, er Injil. Endelig siger sura 5:46, at de kristne er evangeliets folk.

f2) Det er rimeligt, at en muslim på dette tidspunkt spørger: Hvilke beviser er der for, at vi i dag besidder det ægte Injil (evangeliet)?

Her er tre enkle metoder

Tidlige manuskripter: Vi har kopier af evangelierne fra år 125-175 e.Kr. De har samme betydning som de græske manuskripter, vi har i dag. Vi er sikre på ca. 97,3 % af hvert ord i Det Nye Testamente. Hvis der var sket nogen forvanskning af evangeliernes budskab, kan det ikke være sket efter den tid.

Tidlige kristne: Mange tidlige kristne citerede, omskrev og skrev kommentarer til evangelierne og Det Nye Testamente. De to tidligste forfattere levede i år 97/98 og 100 e.Kr.

En tidlig kætter: Tatian var en enkratitisk gnostiker, der skrev »Diatessaron«, en sammenskrivning af evangelierne, hvor han udelod de dele, der viste Jesu menneskelighed. Hvis han havde kunnet finde et andet velrenommeret evangelium at kopiere fra, havde han som kætter haft en grund til at gøre det. Alligevel er hans »Diatessaron« næsten ord for ord identisk med det evangelium, som de kristne bevarede.

Tro på Gud: Gud lovede at bevare sit ord i Esajas 55:10-11; 59:21; 1. Petersbrev 1:24-25; Matthæus 24:35. Tror du som muslim, at Allah i århundreder kun gav sine tilhængere forvanskede ord at følge, indtil Muhammed afhjælpede Allahs manglende evne til at bevare sit ord?

f3) Hvilke beviser fremfører muslimer, der tyder på, at vi ikke har Jesu autentiske lære?

1. Ligesom der er forskelle i det arabiske sprog i Ubais Koran, Uthmans redaktion og Ibn Masuds udgave, findes der også variationer i evangelierne. Ingen af disse variationer ændrer dog på nogen måde den kristne teologi.

2. Der er fire evangelier, ikke ét, og de giver forskellige detaljer. Sætninger gentages i Koranen, med forskellige dele før og efter. Desuden giver anerkendte hadither mange detaljer om Muhammeds åbenbaringer, som ikke findes i Koranen. At en detalje mangler i Koranen, beviser dog ikke, at den er forkert eller ugyldig. Ligeledes beviser manglen på detaljer i et bestemt evangelium heller ikke, at det er forkert. Alle evangelierne kan dog harmoniseres med hinanden. Du kan se en harmonisering på www.muslimhope.com\gospel.htm

3. Nogle dele i evangelierne er i forskellig rækkefølge. I Koranen indeholder nogle suraer vers, der blev åbenbaret i Mekka, og andre i Medina. For andre suraer ved vi ikke, hvor eller hvornår de blev åbenbaret. Det gør dem dog ikke ugyldige.

4. Forskellige engelske oversættelser af Bibelen bruger forskellige ord. (Ja, nogle muslimer har faktisk sagt dette.) Ville de alle forlade islam, hvis de først fandt ud af, at forskellige engelske oversættelser af Koranen også bruger forskellige ord?

Bånd nr. 3: Afslutningen på Jesu mission

a) Koranen behøver ikke at blive bekræftet af nogen, siger Badawi, heller ikke af lærde, historikere osv.

b) Sura 4:157-158 siger, at Jesus ikke blev korsfæstet. Badawi siger, at Jesus blev reddet af Gud og vil dø, når han vender tilbage.

c) Badawi ser »intet behov for en fysisk opstandelse af Jesus«

d) Badawi citerer Barnabas-evangeliet for at bevise, at Jesus ikke blev korsfæstet.

e) Badawi siger, at Jesus aldrig hævdede at være Gud eller »Guds Søn«.

a) I Mellemøsten, ligesom i Indien, Amerika og Europa, findes der »kultagtige« (eller Ghulat) grupper, der alle hævder, at deres bog eller lære ikke behøver bekræftelse. Badawis udtalelse kunne lige så vel komme fra en bektashi, en alawit, en druser eller en sufi, såvel som fra en Hare Krishna eller en Moonie.

b) Muslimer er enige om, at Jesus var en profet, der blev forrådt af Judas. Vigtigst af alt er de også enige om, at det så ud, som om Jesus blev korsfæstet, men de fleste muslimer siger, at Gud på mirakuløs vis »narrede« alle ved at bytte om på Jesu og Judas’ lig. Det var således Judas, ikke Jesus, der i virkeligheden blev korsfæstet. Jesus undslap, og ifølge både Koranen (Sura3:55 ; 4:158) og de fleste muslimer steg Jesus op til himmelen. (Ahmadiyya-muslimer benægter denne del og siger, at Jesus rejste til Indien, giftede sig og døde der.)

Dr. Jamal Badawi har her tilsyneladende en anden opfattelse end de fleste muslimer. Han benægter den historiske gyldighed af alle Jesu fremtrædelser efter hans korsfæstelse. Jeg er ikke sikker på, om Badawi mener, at Jesus steg op til himlen med det samme, eller om han var på jorden i et stykke tid, men ingen har nedskrevet nogen af hans fremtrædelser. At Jesus kom ind gennem en låst dør (Joh20:19 ) er ikke noget problem, for at Jesus har et herliggjort legeme, udelukker ikke, at det også er fysisk og kan gøre ting som at spise (Lukas 24:42-43). Hvad angår, at Jesus i første omgang ikke blev genkendt (Lukas 24:15), må Badawi erkende, at ikke kun mennesker i anderledes tøj kan være ugenkendelige, men at Gud kan gøre mennesker ugenkendelige, når Han ønsker det.

c) Jesu korsfæstelse og opstandelse nævnes af næsten alle kirkefædre fra år 97/98 e.Kr. og frem, og findes i de håndskrifter af Det Nye Testamente, vi har fra år 150 e.Kr. og frem. Er du enig i, at et af følgende må være sandt?

c1) Der skete en katastrofal fiasko fra Allahs side, idet han ikke formåede at vejlede sine tilhængere korrekt i de næsten 600 år før Muhammed.

c2) Koranen og Muhammed forkyndte her en meget alvorlig løgn.

d) Hvor meget bør en muslim stole på dr. Badawi her? Mens Koranen siger, at Jesus var Messias, modsiger Barnabas-evangeliet (skrevet på italiensk i middelalderen, sandsynligvis af en ny/forvirret muslim) Koranen ved at hævde, at Messias ikke er Jesus, men Muhammed.

e) Hvordan ved dr. Badawi, hvad Jesus sagde? Vi kunne selv læse evangelierne (enten i en oversættelse eller på det originale græske), men hvis Badawi ikke vil tro på dem, hvad nytter det så? Jesus bekræftede direkte, med sine egne ord, Peters store bekendelse om, at Jesus var den levende Guds Søn. Dette står i Matthæus 16:13-20; Markus 8:27-30 og Lukas 9:18-20. Desuden, uafhængigt af hvad Jesus sagde, accepterede Jesus tilbedelse. Hvis Jesu disciple (som der tales anerkendende om i Koranen) tilbad Jesus i Matthæus14:33 , kvinderne tilbad Jesus i Matthæus 28:9, og den blinde mand tilbad Jesus i Johannes9:38 , bør du også tilbede ham.

Bånd nr. 4 Jesu genkomst

a) Badawi fortæller den generelle islamiske version af Jesu genkomst.

b) Jesus vil vende tilbage (Sura 43:61 og Sura 4:159), og dette nævnes i mindst 70 hadither (f.eks. Sahih al-Bukhari, bind 3, nr. 425: »Bræk korset og dræb svinene«). Kristendommen er forkert.

c) Det er forkert at spise svin, og loven bør genindføres.

d) Jesus vil komme ned, når der hersker stor ondskab, og Antikrist regerer på jorden. Jesus vil stige ned i den østlige del af Damaskus nær et hvidt tårn iført to gule klædningsstykker. Han vil være af middelhøjde, have en rødlig og lys hudfarve, og hans hår vil se ud, som om der løber vand ned ad det, selvom det ikke er vådt. Han vil stige ned ved daggry og komme ned midt i den muslimske hær, der gør sig klar til at kæmpe mod Antikrist (dajjal) og hans hære. Jesus vil dræbe Antikrist, og Antikrists hære vil blive tilintetgjort. Jesus vil dræbe Antikrist ved Lud (13 kilometer fra Tel Aviv), og derefter vil Jesus begive sig på en pilgrimsrejse til Ka’abaen i Mekka. Jesus vil derefter leve i omkring 45 år, gifte sig, få børn og blive begravet nær Muhammed. Jesu opstandelse vil finde sted et stykke tid efter dette.

a) Der findes faktisk en shiitisk version af endetiden, der er langt mere omfattende end denne.

b) »Kors-kristendommen« findes i Det Nye Testamente, som Gud valgte at bevare fra de allerældste manuskripter, vi har, i mindst 600 år.

Hvis »kors-kristendommen« var en verdensomspændende »fiasko« fra Allahs side med hensyn til at bevare sit ord, kan dr. Badawi så bebrejde Jesu tidlige tilhængere for at være det, han kalder »kors-kristne«, ved at følge det, som Gud gav dem?

c) Hvorfor nævner dr. Badawi og haditherne svin, men ikke kameler? I Det Gamle Testamente er det lige så forkert at spise kamelkød (som Muhammed spiste) som at spise svinekød. En muslim kunne måske hævde, at Muhammed, som Guds profet, havde ret til at bekendtgøre Guds »ophævelse« af den tidligere begrænsning. Hvis det er tilfældet, må han måske indse, at den syndfrie profet Jesus havde den samme ret. Alle fødevarer blev erklæret rene, så det virker inkonsekvent af Allah, at Muhammed vender tilbage til den tidligere begrænsning.

d) En del af dette er tilsyneladende hentet fra Det Nye Testamentes lære om endetiden, blandet med fantasifulde elementer. Som en sidebemærkning kan det nævnes, at mens Kristi genkomst og dajjal er nævnt i Koranen, er andre detaljer, som dr. Badawi nævner, ikke med i Koranen, men findes i de sunnitiske hadither.

Bånd nr. 5: Komparativ kristologi I

a) Badawi siger, at der ikke findes et eneste sted i Koranen, der er negativt over for Jesus.

b) Badawi siger, at Koranen viser større respekt for Jesus end Det Nye Testamente.

c) Badawi fremfører en apologetisk forklaring på, hvorfor Koranen ikke lærer, at Jesus er Gud. Badawi forsøger her at forholde sig til vers i Koranen, som han siger, at nogle kristne forsøger at bruge til at påvise Kristi guddommelighed, såsom at Jesus kaldes »hellig«, »ren«, »Ånd fra Allah«, »Et Ord fra Allah«, »den salvede«

d) Koranen fastslår klart, at Jesus kun var en budbringer, en profet og en trofast tjener for Allah.

e) Badawi fastslår, at Jesus er »et« ord fra Allah, ikke Ordet (logos), som det fremgår af Johannes 1:1.

a) Selvom der ikke er nogen, der udtaler sig negativt om hans person, er der nogle, der kalder de ord, som Gud har bevaret, for en løgn.

b) Dette er forkert, da Det Nye Testamente ærer Jesus som Guds Søn, og Koranen afviser denne ære.

c) Enig, at kalde nogen ren eller salvet i islam betyder ikke, at vedkommende er Gud.

d) Hvis du er muslim, så forestil dig et øjeblik, at nogen forsøgte at fortælle dig, at Koranen klart fastslog, at Jesus var Gud. Hvad ville du gøre? Du ville måske tage din Koran frem og læse den op for dem; de svarer, at alle nutidens Koraner er forvanskede. Du ville måske påpege, at vi har Koraner, der er bevaret i over 1000 år; de svarer, at også de er forvanskede. Du kunne nævne hadith-traditionen, de tidlige kommentatorer, al-Tabari, An-Nawawi, Ibn Ishaq, Wakidi, og du kan blive ved og ved og ved, og vise, at de alle tegner et sammenhængende billede af, at Muhammed og Koranen lærte, at Jesus ikke er Gud. Du er nødt til at afvise denne persons synspunkt, ikke blot fordi du er en muslim, men simpelthen fordi du ønsker at være et rationelt og objektivt menneske. I sidste ende vil denne person være nødt til at give dig ret i, at Koranen lærte, at Jesus ikke er Gud, ellers må vedkommende trække sig tilbage i »en ligegyldighed over for sandheden«.

Lad os nu ændre situationen ved at erstatte »Koranen« med »Bibelen«, »1000 år« med »1900 år« og »hadither og tidlige kommentatorer« med »den tidlige kirkes skrifter«. Forhåbentlig kan du nu forstå, hvorfor vi må afvise påstandene om, at Jesus og hans allerførste disciple ikke hævdede at være Gud (f.eks. ved at blive tilbedt), at Jesus ikke døde på korset, opstod fra de døde osv. Vi afviser ikke disse falske påstande blot fordi vi er kristne, men simpelthen for at være rationelle og objektive mennesker.

e) Koranen definerer ikke, i nogen retning, betydningen af, at Jesus er »ordet fra Allah«, så nogle kunne opfatte (eller fejlagtigt opfatte) dette som en udtalelse om, at Jesus var »ordet« fra Allah. Andre ser måske denne tvetydige »mulighed for misforståelse« her som bevidst i Koranen.

Bånd nr. 6: Påstande tilskrevet Jesus og tilgang til studiet

a) Badawi erklærer, at han forsøger at være så upartisk som muligt!

b) Badawi indleder en gennemgang af bibelvers om Kristi guddommelighed, så han kan forsøge at tilbagevise dem, såsom

Mattæus 7:28-29 – Autoritet

Johannes7:45 -47 – Har aldrig set nogen tale sådan

Badawi afviser alle de følgende, fordi »Paulus sagde disse«

Kolossenserbrevet 2:9 – hele guddommens fylde bor legemligt

Filipperne2:10 – Ved Jesu navn skal hvert knæ bøje sig

1. Timoteus3:16 – Jesus er Gud åbenbaret i kødet

Kolossenserne 1:15-17 – Jesus var Guds billede

Johannes 1:1-2 – Guds ord – Johannes sagde

c) Badawi siger, at de fleste henvisninger til Kristi guddommelighed stammer fra Paulus, som aldrig så Jesus under Jesu tjeneste, og fra Johannes, hvis evangelium er genstand for stor skepsis blandt bibelforskere med hensyn til, om det virkelig blev skrevet af Johannes eller af en anden.

d) Badawi siger, at disse vidnesbyrd om Kristi guddommelighed er upålidelige, fordi mange religioner har ledere, der er blevet guddommeliggjort af deres tilhængere, uanset om lederne selv hævdede at være guder eller ej (såsom Buddha osv.)

e) Badawi tror ikke på nogen bibelske henvisninger, hvor Jesus hævder at være gud, fordi de såkaldte evangelier blev skrevet af en anden, og der ikke er noget bevis for, at Jesus selv fremsatte disse påstande.

f) Badawi hævder, at der ingen steder i Det Nye Testamente står, at Jesus taler og siger: »Jeg er Gud, tilbed mig.«

g) Badawi siger, at Det Gamle Testamente fastslår, at der kun er én Gud.

h) Badawi siger, at versene om Kristi guddommelighed er åbne for fortolkning og i »Bibelens sammenhæng« ikke kan betyde, at Jesus er guddommelig!

i) Badawi nævner, at Bibelen siger, at ingen nogensinde har set Gud.

j) Mærkeligt nok citerer Badawi ofte bibelvers, der indeholder ordet »Fader«.

a) Ingen, der ukritisk, men alligevel selektivt henviser til det italienske Barnabas-evangelium fra middelalderen, eller som citerer lederen af en meget lille, uortodoks sekt, når der tales om kristne, kan ærligt kalde sig selv upartisk.

b) Badawi nævner mange af de vers, der blot antyder, at Jesus måske er guddommelig, uden at henvise til de vers, der beviser, at Jesus er Gud, som skal tilbedes.

Især i resten af Det Nye Testamente:

Filipperne 2:5 Jesus og Faderen har samme natur

Hebræerbrevet 1:6 Jesus tilbedes med rette af Guds hellige engle

Hebræerbrevet 1:8,9 Jesus kaldes med rette Gud

Apostlenes Gerninger 7:7-59-60 Der bedes til Jesus

Kolossensbrevet 1:16,17 Alt i verden blev skabt og opretholdes gennem Kristus

Kolossenserbrevet1:19 Guddommens fylde er i Jesus

2 Korintherbrevet 11:3; Titusbrevet 2:13 Jesus kaldes Gud.

Åbenbaringen 5:8-9;22:20 Tilbedt i himlen.

c) Paulus blev specielt udvalgt af Jesus, så Jesus i et syn og blev accepteret af de andre apostle, så man kan ikke forsøge at gøre folk, der var respekterede venner, til modstandere.

Ja, Johannes lægger større vægt på Kristi guddommelighed end de andre evangelier, men det er vildledende at hævde, at større vægt i det ene beviser tavshed i de andre. Faktisk er Johannes’ budskab i overensstemmelse med tilbedelsen af Jesus og med, at Jesus tilgiver synder mod Gud i:

Mattæus 8:2; 9:2-6;14:33 ; 28:9,17

Markus 2:5-12

Lukas 5:20-23; 24:52.

d) Ja, Buddha og andre er blevet guddommeliggjort efter deres død, men nogle, såsom de romerske kejsere, lærte tydeligt, at de var guder, mens de stadig levede. Jesus modtog tilbedelse i evangelierne, og hvis evangeliernes beretning er pålidelig, har Badawi intet argument her.

e) Badawi fremfører her en interessant logik. Ifølge den samme logik findes der intet bevis for, at Muhammed sagde noget som helst, da alt, hvad Muhammed sagde, blev nedskrevet af en anden, eftersom Muhammed højst sandsynligt ikke kunne skrive. Hvis dr. Badawi nu mener, at en af Muhammeds tilhængere kunne nedskrive det, han sagde, på en troværdig måde, men at ingen af Jesu tilhængere kunne nedskrive det, Jesus sagde, på en troværdig måde, er han inkonsekvent her.

f) Nogen kan sige, at ordene »Jesus er ikke Gud« heller ikke findes nogen steder i Koranen. Men betydningen af Koranens ord og den manglende accept af tilbedelsen af Jesus viser endegyldigt, at Koranen lærer, at man ikke skal tilbede Jesus.

I Bibelen,

Johannes8:58 svarede Jesus: »Før Abraham blev født, er jeg!« Ordet »Jeg er« var Guds guddommelige navn, der blev brugt utallige gange i Det Gamle Testamente. Dette ord, »YHWH« på hebraisk, forklares som Guds »personlige navn« i 2. Mosebog 3:14-15, 20:5; Esajas 42:8; 44:6; dette personlige navn på Gud er gået tabt for muslimerne. Nu forstod jøderne enten Jesu budskab korrekt, da de tog sten for at stene ham, eller også misforstod de Jesu budskab. Jesus kunne have sagt: »Der er en fejl her, I misforstår mig. Jeg hævder ikke at være Gud, som I siger.« Der findes imidlertid ingen beretning om, at Jesus nogensinde sagde, at der var tale om en fejl. Tværtimod har vi beretninger fra apostlene såvel som deres disciple, der gentager, at Jesus er Gud.

Lige før dette, i Johannes 8:24b, sagde Jesus til farisæerne: »Hvis I ikke tror, at jeg er ham, vil I dø i jeres synder.« Kære muslim, vil du tro på, at Jesus er den, han virkelig hævdede at være?

Jesus bekræftede, at han var Gud i Johannes 20:28: Da sagde Thomas til Jesus: »Min Herre og min Gud!« Jesus svarede Thomas: »Fordi du har set mig, har du troet; salige er de, som ikke har set og alligevel har troet.« Jesus viser ikke det mindste tegn på irettesættelse over for Thomas. Faktisk er det eneste, der kan opfattes som fjernt negativt, at Jesus sagde, at de, der ikke har set Jesus personligt og alligevel tror (på dette om Jesus), er mere velsignede end dem, der har set Jesus og tror på dette. Nu er det enten

a) at Thomas tog fejl, og at han syndede ved at kalde Jesus for Gud, og måske syndede Jesus ved at acceptere dette og ikke irettesætte Thomas, eller

b) havde Jesus ret i at bekræfte det, Thomas sagde.

Er du enig i, at enten: De havde begge ret, eller at Thomas og Jesus begge tog fejl?

Jesus ville sende sine engle i Mattæus 13:41, som er Guds engle (Lukas 12:8-9;15:10 ).

Jesus sagde, at han ville dømme verden (Mattæus 24:31-46, 25:31-3; Johannes 5:21-22, 27). Men det er Gud, der kommer for at dømme verden (Salme 50:1-6; Joel3:12 ; 5. Mosebog 32:35)

En ikke-kristen kunne måske undre sig over, om disse vers på en eller anden måde blev tilføjet meget senere. Imidlertid har et gammelt bibelsk manuskript kaldet Bodmer II-papyrerne (125-175 e.Kr.) bevaret Johannes 1:1-6:11; 6:35b-14:26; 14:29-30; 15:2-26; 16:2-4, 6-7; 16:10-20:20; 20:22-23; 20:25-21:9; 21:12,17.

g) Kristne og Det Nye Testamente siger også, at der kun er én sand Gud. Badawi undlader at nævne, at selv i Det Gamle Testamente, i Ordsprogene 30:4f, tales der om Guds søns navn.

h) Denne logik er interessant, da det er lige så effektivt at sige, at versene i Koranen er åbne for fortolkning. Vidste du for eksempel, at mange muslimer (især alawitter og nogle sufier) fortolker Koranen og siger, at det er i orden at drikke vin? Sandheden er, at enhver udtalelse i ethvert dokument er åben for fortolkning, hvis man er uærlig nok til at overse den umiddelbare betydning.

i) Badawi har måske glemt, at Johannes 1 forklarer dette. Ingen har set Gud, men Gud kom til jorden som et menneske. Ingen så Gud i Hans herlighed i Det Gamle Testamente, men Gud gjorde noget nyt ved at komme indhyllet i menneskelighed og tilsløre en stor del af Sin herlighed i Det Nye Testamente.

j) Det er mærkeligt, at Badawi citerer mange bibelvers, der bruger ordet »Fader«, mens islam fastholder, at Allah ikke er en Fader, og at Allah ikke har børn. Vi har i dag bevarede bibelmanuskripter blandt Dødehavsrullerne, der omtaler Gud som Fader. Disse stammer fra tiden før Kristus. Ofte må man være villig til at acceptere den sandhed, der først er blevet åbenbaret, nemlig »at Gud er en Fader«, før man kan acceptere den efterfølgende sandhed.

Bånd nr. 7 Mere om »påstande«

a) Badawi tror ikke på Johannes’ syn i Åbenbaringsbogen. Han siger, at en person, der har syn, måske ikke er pålidelig eller præcis. – Muhammed hævdede også at have haft syn.

b) I Johannes 8:58 siger Badawi, at Jesus kun eksisterede i Guds sind.

c) Badawi foretrækker udelukkende at citere den reviderede standardudgave af Bibelen.

d) Badawi citerer det, han kalder bibelsk forskning, såsom John Fenton.

e) Badawi siger, at der synes at være et bevidst forsøg fra de bibelske forfatteres side i Det Nye Testamente på at placere Jesus i en anden kategori end andre før ham, såsom David, idet Badawi påpeger, at udtrykket »Messias« betyder »befrier« eller »den salvede«, og at dette udtryk kan anvendes på andre.

f) Ordet »fuldkommen« betyder ifølge Badawi ikke fuldkommen, men blot menneskelig.

g) Udtrykket »Guds søn« bruges om mange mennesker i Bibelen, og derfor kan det, at Jesus er »Guds søn«, ikke være en henvisning til guddommelighed. Udtrykket »Herre« bruges i 1. Korintherbrev 8:5 (»mange herrer«), og derfor er det ikke noget unikt, at Jesus kaldes »Herre«.

h) Badawi er træt af at høre kristne citere Johannes 14:6 (Vejen, sandheden, livet); han siger, at det ikke betyder det, som kristne tror, det betyder.

a) På baggrund af hvilke kriterier afviser dr. Badawi Åbenbaringen? Muhammed hævdede at have haft visioner. Hvis man afviser Johannes, fordi han havde en vision fra Gud, ville den samme begrundelse også afvise Muhammed!

b) Gud kender hele fremtiden, så alle eksisterede i Guds sind, før verden blev skabt. Dr. Badawis »fortolkning« gør Jesu ord meningsløse her.

c) Den reviderede standardudgave af Bibelen blev oversat, før mange gamle manuskripter var kendt, og den blev oversat af mennesker, der ikke nødvendigvis troede, at den var Guds sandfærdige ord. Det er derfor uklart, hvorfor dr. Badawi ikke foretrækker en mere nøjagtig oversættelse. I øvrigt anses oversættelser af Koranen til engelsk, der bygger på »Arberry-oversættelsen«, for at være ringere end oversættelser baseret på A. Yusuf Ali eller andre officielle oversættelser fra de religiøse myndigheder i Saudi-Arabien.

d) John Fenton var ikke en konservativ kristen lærd, men en kætter. Vi kunne også citere om islam fra den »muslimske« Elijah Mohammed (grundlæggeren af den racistiske Black Muslim-sekte), men det ville ikke være mere ærligt.

e) Det er godt, at dr. Badawi er enig i, at Det Nye Testamente placerer Jesus i en anden kategori end andre profeter. Jøderne har ventet på Messias, og de ved, at denne »ene Messias« ville have de egenskaber, der er forudsagt i Esajas, Jeremias, Daniel og Zakarias.

f) »Perfekt« kan betyde forskellige ting, men når kristne kalder Jesus den eneste Messias eller Guds Søn, afhænger det ikke af ord som »perfekt«, men snarere af ord som »Guds Søn«.

g) Jesus sagde noget andet. I Johannes 3:16,18 og 1. Johannesbrev 4:9 viste Jesus, at han på enestående vis var Guds søn.

h) Hvis Badawi hævder, at Jesu mening i Johannes 14:6 ikke er, hvad kristne tror, så roser vi dr. Badawi for i det mindste at acceptere, at Johannes 14:6 virkelig blev sagt af Jesus. Selvom Johannes 14:6 ikke er et vers, der beviser Treenigheden, beviser det, at ingen kan komme i himlen, der afviser Jesus. Hvis du afviser Jesu ord, afviser du ifølge Johannes 14:23-24 Jesus selv.

Bånd nr. 8: Påstod Jesus, at han var guddommelig? Andre påstande: Jesus benægter guddommelighed

a) Badawi tror ikke på, at Jesus sagde ordene i Markus 13 om, at denne generation skal forgå, fordi han hævder, at profetien ikke gik i opfyldelse.

b) Badawi afviser alle bibelsteder, hvor Jesus tilbedes (f.eks. Hebræerbrevet 1:6), fordi ordet »tilbedelse« kun betyder »intens kærlighed«.

c) Da Badawi ikke tror på Treenigheden, forstår han ikke de bibelske passager, der omhandler Faderen, Sønnen og Helligånden (Mattæus 28:19).

d) Jesus og Gud er ikke ligestillede. 1. Korintherbrev 11:3 (»Gud er Kristi hoved«)

e) 1. Korintherbrev 8:6 („én Gud“, „én Herre Jesus“); Badawi siger, at dette viser en klar skelnen mellem Gud og Jesus.

f) Mattæus 23:8-10: Badawi siger, at Jesus her direkte benægtede, at han var Gud, fordi han viser forskellen mellem dem. Badawi skelner mellem »Mester«, som han siger ikke betyder Gud, og »Faderen«, som er Gud.

g) Jakob1:13 („Gud kan ikke fristes af det onde.“) Badawi siger derfor, at Jesus ikke kan være Gud, fordi han blev fristet af det onde i Matthæus 4 og Lukas 4.

h) Markus13:32 („Sønnen kender ikke timen“) Badawi siger, at dette viser, at Jesus ikke kan være Gud.

i) Markus 13:32,35 Badawi siger, at Jesus ikke kan være Gud, fordi Gud ikke beder til Gud.

j) Badawi siger, at Jesus ikke engang vidste, hvad der ville ske med ham (Jesus) i Markus14:36 , om han ville blive korsfæstet eller ej eller noget andet; derfor kunne Jesus ikke være Gud.

k) Badawi citerer det, han kalder »fromme kristne«, såsom Jehovas Vidner, pastor Armstrong, unitarister og liberale, gennem hele sine bånd for at underbygge sine argumenter. Her citerer han John Hick fra hans bog »The Myth of God Incarnate«.

a) Ordet kan betyde »race« og ikke blot »generation«, og den jødiske race ville blive bevaret gennem historien, indtil alt dette var opfyldt. Måske vidste Badawi ikke dette, for mens fodnoter i moderne bibler nævner dette, gør den forældede RSV-oversættelse, som Badawi synes at basere sig på, det ikke.

b) Hvis Badawi selv virkelig troede på sine egne ord, ville han ikke have noget problem med, at både muslimer og kristne »tilbeder« Jesus i det mindste i en eller anden forstand og kalder Jesus »deres Herre«. Thomas kaldte Jesus »min Herre og min Gud« i Johannes-20:28 . Vi roser Badawi for at erkende, at muslimer burde kalde Jesus deres Herre (i betydningen »mester« i Matthæus 23:8-10), hvis det virkelig er det, han siger.

c) Mange, der afviser treenigheden, misforstår enten i uvidenhed eller forvrænger bevidst, hvad den betyder. Hvis nogen siger, at treenigheden lærer, at der er flere guder, er det lige så forkert som at sige, at den almindelige islam lærer tilbedelse af Muhammed. Treenigheden lærer, at der er én uadskillelig Gud i tre forskellige personer.

d) Der er ingen forskel i natur (Filipperne 2:6-7) eller i vores ære af den ene frem for den anden (Johannes 5:18-23). Der er en forskel i rolle og rang. Udover dette skriftsted skal man bemærke, at Faderen sendte Sønnen, og Sønnen sendte aldrig Faderen. På jorden adlød Sønnen Faderen (Hebræerne 5:8), ikke omvendt.

e) Udtrykket »Gud« i Bibelen betegner nogle gange kun Jesus, andre gange kun Faderen, én gang kun Helligånden og nogle gange alle tre. Dette afsnit viser faktisk en sondring (men ikke en adskillelse) mellem Faderen og Sønnen.

f) I Badawis misforståelse af treenigheden synes det faktum, at der er en sondring mellem Faderen og »Mesteren« (Jesus), at bevise, at Mesteren ikke er Gud. Igen er en sondring mellem dem en grundlæggende kerne i den sande treenighedslære, og den eneste modsigelse ligger i Badawis misforståelse.

g) Hvis Jesus kun havde en guddommelig natur, ville Badawi have ret. Men Jesus var også menneske, og som menneske blev Jesus fristet.

h) På jorden kendte Jesus ikke tidspunktet for sin genkomst, fordi 2. Filipperbrev 2:7 og Johannes 17:5 viser, at Jesus frivilligt tømte sig selv for en stor del af sin guddommelige herlighed, da han kom til jorden.

i) Bag denne indvending ligger en væsentlig muslimsk misforståelse af bønnens sande plads. Hvis du er muslim, så lad os for argumentets skyld et øjeblik antage, at treenigheden var sand. Ville det så på jorden, hvis Jesus havde nogen form for kommunikation med Faderen, på en eller anden måde vise, at Jesus ikke var Gud!? Bøn er kommunikation af den højeste art. På jorden havde Jesus, som både var menneske og guddommelig, sandsynligvis en ægte kommunikation med Gud (Faderen og Helligånden) mere end nogen anden før eller siden.

j) Jeg ved ikke, hvilken bibel på hvilket sprog Badawi har hentet dette fra, men det står ikke i den græske, engelske eller nogen anden udgave, som jeg kender til. Jesus var klar over den forestående »bæger« i form af sin korsfæstelse, men han spurgte, om det var muligt, at der kunne være en anden udvej.

k) Hvis vi ønskede at være lige så »ærlige« som dr. Badawis udtalelse, kunne vi citere kætterske sufi-, bektashi-, alawit- og andre »ghulat«-kilder uden forbehold, bortset fra at sige, at de blot var fromme muslimer. Men mennesker begår fejl, og måske var dette blot en fejl fra Badawis side.

Bånd nr. 9: Svar på indvendinger og bibelske paralleller

a) Badawi gentager her sin apologetik om negation, som han kalder det, og benægtelse af grundlæggende kristne trosartikler. Badawi angriber Kristi guddommelighed og siger, at dette understøttes af »Bibelens kontekst«.

b) Johannes14:28 („Faderen er større end jeg“) Badawi bruger dette vers til at angribe Kristi guddommelighed og hævder, at enhver anden forklaring er ulogisk.

c) Badawi benægter Kristi guds-menneske-natur. Badawi accepterer ikke Kristi dobbelte natur, hvor han er 100 % menneske og 100 % Gud.

d) Badawi siger, at udtrykket »Fader«, som Jesus bruger, betyder »Skaberen«, og at Jesus ved at bruge udtrykket blot erkender, at han er et skabt væsen og en tjener for Skaberen.

e) Badawi siger, at kristne gør sig skyldige i »forudgående teologisk forpligtelse« i stedet for at bruge direkte information.

f) Badawi siger, at Jesus ikke var enestående, fordi

f1) Jesus havde en mor

f2) Andre profeter i Bibelen udførte mirakler

f3) han bragte et budskab ligesom de andre profeter

g) Badawi siger, at Jesu jomfrufødsel ikke beviser Jesu guddommelighed, for se på Melkisedek (Hebræerbrevet 7:1-3), som var uden far eller mor; se på Adam; se på Eva.

a) Badawi definerer ikke Treenigheden korrekt, før han forsøger at tilbagevise den. Måske burde Badawi sige, at Bibelen ikke understøtter hans misforståelse af Treenigheden.

b) Dr. Badawi læser Bibelen selektivt. For eksempel har han andre steder behandlet nogle få vildledende argumenter, der understøtter treenigheden, men Badawi har ikke behandlet de centrale vers, der viser treenigheden, og at Jesus er Gud.

For eksempel bruger han Johannes14:28 (Faderen er større end jeg), som både henviser til Kristus på jorden, efter at han havde tømt sig selv, og til Kristi rolle som den, der er udsendt af Faderen, men han »glemte« også at citere

Johannes 5:18,23 om, at alle skal ære Sønnen, ligesom de ærer Faderen, og at den, der ikke gør det, ikke ærer Faderen, som har sendt ham. Da Thomas kaldte Jesus »min Herre og min Gud«, og Jesus roste ham, »glemte« Badawi igen endda at nævne det!

c) Det er uklart, om Badawi blot benægter Kristi dobbelte natur, eller om Badawi grundlæggende ikke forstår den, eller om Badawi har valgt ikke at forstå den. Så længe Badawi ikke forstår, at den Almægtige Gud ikke er forhindret i at sende Jesus som fuldt ud Gud og fuldt ud menneske, og at én almægtig, uadskillelig Gud ikke er forhindret i at være tre forskellige personer, forstår vi, hvorfor Badawi ikke forstår det.

d) Hvis Badawi selv virkelig mente, at Jesu brug af ordet »Fader« var korrekt, fordi det blot betød »Skaberen«, så roser vi Badawi for at sige, at muslimer også bør bruge ordet »Fader« om Gud.

e) Det er ikke som om gryden kalder kedlen sort. Det er snarere som om gryden kalder resten af verden sort. Badawi kan ikke acceptere, at Bibelen blev bevaret af Gud på grund af en forudgående teologisk forpligtelse, og Badawi kan ikke engang forstå Treenigheden (endsige acceptere den) på grund af en forudgående teologisk forpligtelse. Selvom vi ikke har set hvert eneste bånd, Badawi har indspillet, har vi endnu ikke set et bånd, hvor Badawi klart, grundigt og korrekt forklarer Treenigheden, før han angriber den. Vi mener, at han måske er i stand til at gøre det.

f) Dette argument er ret overraskende. Med lige så stor berettigelse kunne man tilføje til Badawis liste, at Jesus havde en forstand, følelser, hud osv. Sandheden er, at hvis nogen havde nogle egenskaber, der ikke var unikke, ville det ikke forringe de egenskaber, der var unikke. Desuden viser dette argument igen en manglende forståelse af, at Jesus er 100 % menneske såvel som 100 % Gud.

g) Måske var Badawi ikke klar over, at Hebræerbrevet bruger Melkisedek som et forbillede på Kristus eller en fremtræden af Kristus før inkarnationen. Adam og Eva var usædvanlige skabninger, men de var ikke jomfrufødte. Når Badawi imidlertid siger, at jomfrufødselen i sig selv ikke beviser guddommelighed, har han på den ene side helt ret her. På den anden side har jeg aldrig hørt det fremført som et argument af kristne for at bevise Treenigheden.

Bånd nr. 10: Guddommeliggørelsen af Jesus: Dens udvikling I, intet grundlag for »Treenigheden«; fra disciplene til Paulus

a) Badawi indleder sine angreb, der »benægter treenigheden«, på dette bånd. Badawi siger, at 1. Johannesbrev 5:7 ikke hører hjemme i Bibelen. Badawi citerer fra en Jehovas Vidners bibel i forbindelse med 1. Johannesbrev 5:7.

b) Badawi siger, at treenigheden ikke har noget grundlag hverken i Det Gamle Testamente eller i Det Nye Testamente.

c) Badawi gentager konstant, at hans påstande støttes af »bibelforskere«, men han citerer aldrig mere end én, og han citerer aldrig nogen bibelforskere, der rent faktisk tror på det, Bibelen lærer.

d) Badawi hævder – uden at dokumentere, hvor denne historie stammer fra – at apostlen Paulus ønskede at gifte sig med skuespillerinden Popea, som var datter af jødernes ypperstepræst. Popea afviste Paulus’ ægteskabsforslag og rejste i stedet til Rom for at forfølge en skuespillerkarriere, hvor hun endte med at blive gift med den romerske kejser. Denne hændelse fandt sted på samme tid, som Paulus konverterede til kristendommen, hvilket betyder, at Paulus var i en tilstand af psykisk lidelse.

e) Badawi siger, at Paulus lærte Barnabas at kende, og at Paulus uden ham aldrig ville være blevet accepteret i det kristne samfund.

f) Badawi siger, at Barnabas var »Jesu vigtigste discipel«

a) At afvise et afsnit, der i dag generelt afvises, betyder ikke, at alt andet bliver ugyldigt. Vi har adskillige bibelmanuskripter af 1. Johannesbrev 5:6-8, og 1. Johannesbrev 5:7 findes ikke i noget manuskript fra før det 12. århundrede. (Det blev senere tilføjet i margenen i et manuskript fra det 10. århundrede.) Det findes i alt i kun 8 sene manuskripter. Badawi har ret i, at dette ikke var med i den oprindelige Bibel, men det kunne han blot have fundet ud af ved at læse fodnoterne i NIV-Bibelen og bemærke, at versene går fra 5:6 til 5:8.

b) Badawi siger her, at der ikke er noget grundlag i Det Gamle eller Det Nye Testamente. Hvis Det Nye Testamente lærte, at der er én Gud (1. Korintherbrev 8:6, nævnt i bånd nr. 8, punkt e), og hvis den samme forfatter i Det Nye Testamente også lærte, at Kristus er Gud, ville det være et grundlag for treenigheden i Det Nye Testamente. Jeg vil gerne præsentere en muslimsk lærer, der siger, at Det Nye Testamente lærer, at Kristus er Gud – Jamal Badawi.

I det næste bånd (bånd 11), punkt e og f (som vi opregner punkterne), beskylder dr. Badawi Paulus for »nyindførelser« og kritiserer Paulus for blandt andet angiveligt at lyve om Jesu guddommeliggørelse. At beskylde Paulus for at lyve, når han lærer om Kristi guddommeliggørelse, er en meget alvorlig anklage, men dr. Badawi indrømmer i det mindste, at Paulus lærte om Kristi guddommeliggørelse. Med denne indrømmelse fra dr. Badawi om, at Paulus lærte om Kristi guddommeliggørelse og også lærte, at der kun er én Gud, giver han sig selv selve grundlaget for treenigheden i Det Nye Testamente, som han så ihærdigt har ledt efter.

Selvom Det Nye Testamente er langt tydeligere, følger her vers, der danner grundlag for treenigheden ved udelukkende at bruge Det Gamle Testamente.

Ordsprogene 30:4f »Hvem har grundlagt jordens alle ender? Hvad er Hans [Guds] navn, og hvad er Hans Søns navn – det ved du jo sikkert!« giver et vink om, at der er en søn til den, der grundlagde jordens ender

Joel 2:27; Salme 83:18

5. Mosebog 4:35-39

5. Mosebog 6:4 – Det hebraiske ord for »den udelelige« bruges ikke her, men derimod et bredere ord.

2. Samuelsbog 7:22

Esajas 42:10-12; 44:6-8,24

Esajas 45:5-14; 46:9

Her er vers, der danner grundlag for treenigheden, udelukkende fra Det Nye Testamente.

Der er og vil for evigt kun være én uadskillelig, sand Gud, der eksisterer i tre forskellige personer: Faderen, Sønnen og Helligånden. Jakob 2:19; Johannes 5:9; 17:3

Én Gud. Der er ingen i universet før, efter eller ved siden af Jahve. 1. Timoteus1:17 ;6:15 -16

Uadskillelig. Mattæus 28:19; Johannes 10:27-30; 12:44-46; Johannes 14:9-11,23; 15:26; 16:15; 17:10; Romerne 8:9-11

Tydeligt. Matthæus 3:6-17; Markus 1:10-11; Lukas 3:21-22; Johannes14:31 ;15:26 ;16:28 ; Apostlenes Gerninger 5:31-32

Faderen er Gud. 1. Petersbrev 1:3; Titusbrevet 1:4; Efeserbrevet 1:3; 3:14; 4:6; 5:20; Filipperbrevet 2:11; Johannes 8:54; Filemonbrevet 3; 1. Thessalonikerbrev 1:3

Sønnen er Gud. Hebræerbrevet 1:8-9; Johannes 1:1,18; 20:28; Hosea 1:7; Esajas 7:14; 1. Johannesbrev 5:11,12,21; Kolossenserbrevet 2:9; Matthæus 1:23

Ånden er Gud. Romerbrevet 8:9-16; Lukas 1:35; 1. Johannesbrev 4:12,13,15-16; 1. Korintherbrev3:16 +6:19 ; Apostlenes Gerninger 5:3-4

Lige i natur/væsen som en far og en søn. Kolossenserne 2:9-10; ~1:19 ; Filipperne 2:6-7

Forskellige i rolle/rang som en far og en søn. 1 Korintherbrevet 11:3;15:28 ; Matthæus 12:18; Efeserbrevet 1:17; Johannes 14:28

Faderen er (selv nu) Jesu Gud. Johannes 20:17; 1 Korintherbrevet 11:3; 2 Korintherbrevet 1:3; Romerbrevet 15:6; Efeserbrevet 1:3; Hebræerbrevet 1:9; 1 Petersbrevet 1:3; Åbenbaringen 1:6; 3:2,12. Alle skal ære Sønnen ligesom Faderen. Johannes 5:18,23

Jesus eksisterede før verden. Johannes 1:1-15; 17:5,24; Hebræerbrevet 7:3. Han vil ikke forandre sig. Hebræerbrevet 13:8

Jesus er ikke blot Guds søn, men Guds enbårne Søn. Johannes 3:16,18; 1. Johannesbrev 4:9

Jesus var og er stadig 100 % Gud og menneske i én person. Filipperne 2:5-8; Romerne 9:5; Hebræerne 1:9; 2:17-18; 4:15; 1 Korinther 15:21. Faderen er i ham, men blev ikke til ham. Johannes 14:10-26; 15:1

Han syndede aldrig. Han underkastede sig, blev sat på prøve, led, blev fristet og lærte lydighed. 2. Korintherbrev 5:21; Hebræerbrevet 2:10,18; 4:15; 5:7-9; 9:26; 12:2; Romerbrevet 1:3-4; 5:15-19; Johannes 8:46; 12:49; Filipperne 2:8; 1. Petersbrev 1:19

Han er Guds billede. 2 Korintherbrev 4:4; Kolossenserbrevet 1:15; 2:9. Vi ser Faderen gennem Ham. Johannes 14:7-10

c) Når vi har optagelser om muslimsk lære, forsøger vi at dokumentere kilderne til vores oplysninger. Denne høflighed over for seerne giver dem mulighed for at »tjekke« alt, hvad vi siger, og de behøver ikke at acceptere det, islam lærer, ud fra vores egen [begrænsede] autoritet, men ud fra de autoritative muslimske skrifter selv.

d) Jeg har læst meget af de tidlige kirkefædres skrifter, og jeg har enten set dette eller endda en tilbagevisning af det. Senere muslimer fandt på mange hadither om Muhammed, som af muslimer generelt anerkendes som falske, og måske falder dette ind under den kategori, men jeg ved ikke, hvornår før det 20. århundrede dette blev opfundet.

Der findes et bibelsk udtryk for det, Badawi siger om Paulus. At kaste beskyldninger mod nogen uden nogen som helst beviser kaldes bagvaskelse.

e) Barnabas spillede en indflydelsesrig rolle i at præsentere Paulus for de andre apostle, men det er ikke pointen her.

f) Badawi har intet reelt grundlag for at sige dette. Hans falske grundlag for at sige dette er, at Badawi har den vanvittige tro på, at en middelalderlig italiensk forfalskning kaldet »Barnabas-evangeliet« var autentisk. Blandt andet nævner den riddere, der sejler fra Palæstina til den indlandsbeliggende by Jerusalem, og kalder Muhammed for Messias og siger, at Jesus ikke var det, i modsætning til Koranen.

Bånd nr. 11: Guddommeliggørelsen af Jesus – »Dens udvikling II, Paulus’ rolle, de tidlige unitarier«

a) Badawi siger, at der var to giganter inden for den kristne tro: Paulus og Barnabas

b) Badawi siger, at Paulus ikke var et øjenvidne til Jesus, men at Barnabas var det (Galaterbrevet1:11 -20; Apostlenes Gerninger 9:1)

c) Badawi siger, at Paulus »gik på kompromis« og »påstod ting«.

d) Badawi siger, at Paulus senere ønskede at slippe af med Barnabas, så han kunne hævde, at idéerne var hans egne. (Apostlenes Gerninger 15:36-41)

e) Paulus indførte »nyheder«, og apostlen Peter fulgte Paulus i dette, med støtte fra Lukas – siger Badawi.

f) Badawi siger, at Paulus vidste, at han løj om blodsoning, guddommeliggørelsen af Jesus osv., men alligevel underviste i det.

g) Ifølge de tidlige og oprindelige kristne standarder og læresætninger var Paulus ifølge Badawi en kætter.

h) Badawi siger, at »mange lærde og historikere« hævder, at Paulus var en kætter og indførte »nyheder«, som ikke var sande.

i) Badawi siger, at den oprindelige apostolske kristne kirke var unitaristisk og ikke trinitaristisk.

a) Endnu en gang sætter Badawi sin lid til den middelalderlige forfalskning af Barnabas-evangeliet, som er i modstrid med både Koranen og Bibelen. Selvom Paulus var en gigant, kan Peter, Johannes og andre heller ikke ignoreres.

b) Paulus var øjenvidne til Jesus på vejen til Damaskus.

c) Badawi bagvasker tilsyneladende Paulus igen. Han har ingen beviser til at underbygge denne påstand. Badawi burde sige: »Efter min mening fandt Paulus på tingene«, da han slet ikke har noget grundlag for dette.

d) Paulus og Barnabas var uenige, men det blev angivet at være om Markus og ikke om at skille sig af med Barnabas. Igen må Badawi enten fremlægge noget belæg (og det findes der ikke), eller også gør Badawi sig skyldig i bagvaskelse mod dem.

e) De ting i Paulus’ lære, som Badawi ville have størst indvendinger imod – korsfæstelsen, opstandelsen, Jesu blod, der soner vores synder – findes alle i evangelierne. Badawi er nødt til at finde en lære, der er unik for Paulus, og for det andet skal han bevise, at den er en nyskabelse.

f) Du godeste, hvis Badawi siger, at Paulus løj her, så løj Matthæus, Markus, Lukas, Johannes, Peter osv. også alle sammen. Hvorfor ikke bare sige, at alle, som Gud talte gennem, var løgnere, og/eller at alles ord var forvanskede?

Dette er en del af dr. Badawis kovending, som nævnes i bånd nr. 8. Hvis dr. Badawi siger, at Paulus »løj« om at lære, at Kristus blev guddommeliggjort, så er dr. Badawis erkendelse af, at Paulus kun lærte om én Gud, en central del af grundlaget for treenigheden – i modsætning til, hvad dr. Badawi sagde i bånd nr. 10.

g) Det allerførste kristne værk, vi har uden for Bibelen, er Klemens’ første brev til korinterne fra 97/98 e.Kr. Man kan sammenfatte bogen som »hvorfor gør I ikke de ting, Paulus bad jer om at gøre for 50 år siden?« Steve har læst det meste af den kristne litteratur frem til 325 e.Kr. Hvis Badawi ikke bevidst lyver, er han her klart uden for sit ekspertiseområde.

h) Ja, mange muslimske eller andre ikke-kristne »lærde« siger, at Paulus var en kætter. Men mange kristne lærde og historikere siger, at Muhammed var en kætter i forhold til læren i Det Gamle og Det Nye Testamente. Hvis man forsøgte at kategorisere Paulus’ ægte, originale lære, ville den være langt, langt mindre end det, som mange betragter som innovatorernes innovator, Muhammed.

i) Nej, allerede så langt tilbage som i 1. Clemensbrev (97/98 e.Kr.) blev forholdet mellem Faderen, Sønnen og Helligånden beskrevet. Ignatius af Antiokia skrev mange gange om Jesus som »Gud«, , og han var en discipel af apostlen Johannes. Udtrykket »Treenigheden« blev brugt af Theophilus af Antiokia 168-181/188 e.Kr. Der var »ebionitter«, som var halvt jødiske, halvt kristne kættere, men de blev aldrig anerkendt af kirken, undtagen i negativ forstand.

Bånd nr. 12: Guddommeliggørelsen af Jesus: Dens udvikling III, de tidlige unitarier, koncilet i Nicæa

a) Badawi siger, at alle de tidlige og oprindelige kristne var ikke-trinitariske unitarister. Det var først, da den hedenske romerske kejser Konstantin kom til magten og påtvang folket forestillingen om »Treenigheden«.

b) Badawi siger, at en stor kristen unitaristisk forkæmper ved navn Arius blev forfulgt af biskop Alexander, som ikke kunne tilbagevise Arius’ stærke argumenter. Badawi giver en historisk redegørelse for Arius og siger, at Arius anvendte logisk ræsonnement i sine argumenter, mens hans trinitaristiske modstandere benyttede fejlagtige modsigelser, der ikke holdt vand.

c) Badawi hævder, at der er en »enorm forskel« mellem en unitarisk Gud og en trinitarisk Gud.

d) Badawi giver sin såkaldte »upartiske« version af koncilet i Nicæa i år 325 e.Kr.

d1) Af en eller anden grund mener Badawi, at der var 270 forskellige evangelier til stede ved koncilet. Det er faktisk antallet af personer, der var til stede.

d2) Koncilet var under pres fra Konstantin for at vedtage en treenighedslære.

d3) Koncilet »kanoniserede« nogle af de 270 evangelier, herunder deres version af Johannesevangeliet, og brændte alle de øvrige manuskript-evangelier.

d4) I Badawis version godkendte koncilet treenighedslæren, selvom der IKKE var noget afgørende bevis for denne lære.

d5) Koncilet godkendte, at Helligånden var Gud, på trods af at der [angiveligt] ikke var noget bevis for dette.

a) Badawi er 170 år bagud med hensyn til

Treenigheden og endnu mere forældet, hvad angår Kristi guddommelighed. Vi finder først udtrykket »Treenigheden« i skrifterne af Theophilus af Antiokia (168–181/188 e.Kr.). Det bemærkelsesværdige ved denne henvisning er, at han nævner Treenigheden under forudsætning af, at læserne allerede var bekendt med udtrykket. Irenæus, en discipel af den tidligere nævnte Ignatius, som var discipel af apostlen Johannes, skrev også om Kristi guddommelighed.

Er dette en unitaristisk udtalelse? »Ligesom en konge sender sin søn, som også er konge, således sendte Han Ham; som Gud sendte Han Ham; som til mennesker sendte Han Ham; som en Frelser sendte Han Ham.« Dette stammer fra ca. 130 e.Kr. af Diognetus, »en af apostlenes disciple«, i hans Brev til Mathetes.

b) Badawis støtte til Arius er mærkværdig, da vi havde indtryk af, at Badawi ikke var en kættersk muslim. Arius troede, at Jesus var en gud (om end en lavere gud end Faderen), og arianerne havde forskellige opfattelser af, at Jesus var af samme (om end ikke identisk) substans som Faderen. Biskop Alexander var imod Arius, men Athanasius spillede en større rolle.

c) Selvom der er noget sandt i Badawis pointe her, siger Badawi tilsyneladende dette, fordi han ikke ser nogen forskel mellem Treenigheden og polyteisme.

d1) At hævde, at der fandtes 270 forskellige evangelier, uden at fremlægge beviser, er endnu en gang en bagvaskelse.

I modsætning til Badawi skrev Irenæus (120-202 e.Kr.) meget tidligere: »Hun [kirken] tror også på disse [lære]punkter, ligesom om hun kun havde én sjæl.... For de menigheder, der er blevet grundlagt i Tyskland, tror ikke på eller overleverer noget andet, og det samme gælder dem i Spanien, i Gallien, i Østen, i Egypten, i Libyen og ...”

d2) Konstantin ønskede åbenbart, at kirken skulle nå til enighed om dette, men Badawi (eller nogen anden) kan ikke finde beviser for noget pres, hverken militært eller på anden måde.

d3) Lad os få det på det rene. Badawi hævder, at 270 mennesker kom med 270 evangelier, og at alle (bortset fra nogle få) gik med til at få deres evangelier brændt? Det er en langtrukken påstand, men det er bagvaskelse, hvis det fremstilles som dokumenteret historie.

d4) Siger Badawi virkelig, at det ikke engang gælder Paulus’ skrifter? Hvad med Johannes, Matthæus, Lukas og forfatteren af Hebræerbrevet? Hvad angår beviser for Treenigheden fra Det Gamle og Det Nye Testamente i Bibelen, se vores forrige dias.

d5) Helligånden var ikke et vigtigt emne på koncilet i Nikæa. Det var koncilet i Konstantinopel i år 381 e.Kr.

Bånd nr. 13 Andre vigtige koncilier og senere koncilier

a) Efter koncilet i Nikæa i år 325 e.Kr. blev kirkens andet store koncil afholdt i år 381 e.Kr. i Konstantinopel. Dette koncil bekræftede, at Helligånden var guddommelig.

b) Det tredje store koncil blev afholdt i Efesos i år 431 e.Kr. for at afklare Jesu guddommelighed og menneskelighed og for at fordømme Nestorius.

c) Det fjerde store kirkemøde blev afholdt i Chalcedon i år 451 e.Kr., hvor man tilsluttede sig »teorien« om, at Jesus havde to naturer, men at disse to naturer er forenet uden forandring, uden opdeling og uden adskillelse. Badawi siger, at denne lære er blasfemi, fordi den hævder, at Gud døde på korset.

d) Det femte store koncil var det andet koncil i Konstantinopel, som fandt sted i år 553 e.Kr., og Badawi fortsætter med at nævne endnu et par konciler og konferencer.

e) Badawi taler om, hvordan islams fremkomst kom til at skabe klarhed i tingene. Badawi siger, at koncilet i Nicæa og andre var »nyindførelser«.

f) Badawi opregner kristnes synder, herunder ikondyrkelse, salg af syndsforladelse (han siger, at ingen på jorden kan tilgive synder, heller ikke Jesus, Markus 2:5-12) og korstogene – Badawi siger, at de muslimske herskere var mere humane end de korsfarende overherrer.

a) At lyve over for Helligånden er at lyve over for Gud, hvilket allerede fremgår af Apostlenes Gerninger 5:3-4. 1. Korintherbrev3:16 samt 1. Korintherbrev 6:19 viser også, at Helligånden er Gud.

Længe før dette koncil skrev Irenæus (120-202 e.Kr.): »Vær klar over, at ethvert menneske enten er tomt eller fyldt. For hvis han ikke har Helligånden, har han ingen viden om Skaberen; han har ikke modtaget Jesus Kristus, livet; han kender ikke Faderen, som er i himlen;...« (Mod kætterierne3:16 )

b) Nestorius havde nogle mærkelige opfattelser af de to sind – den menneskelige Jesus og den guddommelige Jesus – der sameksisterede i ét legeme.

c) Efter hvilken nyskabende standard betegner Badawi ting som blasfemi? Koranen lærer blasfemi ifølge Bibelen, og vores Bibel lærer blasfemi ifølge Koranen. Jesus var 100 % menneske såvel som guddommelig, og ja, Jesus Kristus døde virkelig på korset.

d) Den tidlige islam havde også en »analogi« til konciler med kharijitterne, tilhængerne af 'Ali osv., bortset fra at disse ikke kaldes fredelige konciler; de var blodige slag.

e) Uthmans standardisering af Koranen foregik heller ikke på »koncil-manér«. De vigtigste læresætninger fra disse koncilier har deres grundlag i Bibelen, selvom nogle af de senere koncilier tilføjede andre traditioner. Mange menneskeskabte traditioner blev tilføjet til kristendommen i den katolske og den ortodokse kirke. Selvom hverken muslimer eller vi bifalder dette, bør muslimer i det mindste kunne forstå det, fordi de selv har deres egne hadither, der blev tilføjet til islam århundreder efter Muhammed.

f) Badawi har desværre ret i nogle af disse punkter. Men hvis man sammenligner de værste af korsfarerherskerne med de værste af de muslimske herskere, tror jeg, man vil se meget lidt forskel mellem dem. Om nogen anlagde en gravhøj af 70.000 kranier fra mænd, kvinder og børn fra Isfahan (som moskébyggeren Tamerlan gjorde), eller udslettede mindre landsbyer uden at anlægge en gravhøj af kranier, er en lille forskel. Forhåbentlig kan vi være enige om, at ingen af dem var i nærheden af at følge den sande Gud.

Bånd nr. 14 Senere unitarier – Servetus og Francis David

a) Badawi taler om den spanske inkvisition og hvordan den tvang folk til at tilbede Treenigheden.

b) Badawi giver her en meget partisk og medfølende tåreperser om den antitrinitariske Servetus og hans henrettelse.

c) Badawi hævder, at treenighedstilhængere »virkelig tror på tre guder«.

d) Badawi siger, at treenigheden er umulig, og at Bibelen ikke understøtter den.

e) Badawi siger, at en ikke-trinitarist ved navn Francis David fra 1500-tallet e.Kr. vandt alle sine debatter og sagde, at trinitaristerne troede på tre eller fire guder.

f) Badawi siger, at Jehovas Vidner og mormonerne er kristne.

a) Nej, den spanske inkvisition handlede ikke om treenigheden. Den torturerede protestanter, der troede på treenigheden, lige så meget som muslimer og jøder. Den spanske inkvisition tvang snarere folk til at blive katolikker.

b) Servetus blev desværre brændt på bålet, men hvis vi skal udveksle sørgelige historier:

Mohammed huggede folks lemmer af, brændte deres øjne ud og lod dem dø af tørst. Se Bukhari, bind 9:117; bind 6:198 ovenfor, samt Fiqh us-Sunnah, bind 1, s. 133.

I »Sahih Muslim«, bind 1, s. 315, tales der om at brænde husene ned for folk, der udeblev fra bønnen.

Al-Hakim, en vanvittig muslimsk kalif, der efterlignede Nero, brændte hele det jødiske kvarter i Kairo ned.

c) Vi tror ikke på tre guder. At adlyde, elske eller tjene én er det samme som alle tre.

d) Vi har allerede vist, at Bibelen kraftigt understøtter treenigheden. Badawi har dog en mere grundlæggende indvending her. Den uendelige, almægtige Gud er ikke mægtig nok eller stor nok til at være noget større end det, jeg kan forestille mig i mit eget sind.

e) Ofte ligger vinderen af en debat i betragterens øjne. Hvordan Badawi kunne se, at han »beviste«, at kristne tilbeder tre eller især fire guder, er mig en gåde.

f) Jehovas Vidner og mormonerne stammer fra kristendommen, men de er ikke mere kristne, end druserne og bektasherne er muslimer. Druserne tilbeder al-Hakim som den synlige Gud, og bektasherne tror på en treenighed og reinkarnation.

Bånd nr. 15 Senere unitarier: Sozzini, Socinus, til John Briddle

a) Badawi siger, at treenighedslæren er et resultat af hedensk filosofi.

b) Badawi siger, at der ikke er noget bevis i Bibelen på, at Jesus er guddommelig

c) Badawi fortæller om Sozzinis og Socinus’ liv og kamp, som i Badawis øjne var helte, der kæmpede mod »nyindførelser« i den kristne lære. De levede omkring år 1605 e.Kr., men man kan undre sig over, hvorfor Badawi citerer disse ikke-muslimer næsten 1000 år efter Muhammed.

d) Badawi siger, at disse forkæmpere kæmpede imod tanken om, at Jesu død sonede for synder. Nogle af deres argumenter var som følger:

d1) Jesus, der blot var et menneske, kunne ikke dø og sone for alle synder begået af alle mennesker på jorden.

d2) Hvis Jesus døde for synderne, er alle i orden og behøver ikke at adlyde Guds bud.

d3) Hvis Jesus betalte den gæld, der skyldtes Gud, har Gud ingen myndighed over mennesket i noget som helst, fordi gælden allerede er betalt af Jesus.

d4) Jesus er ikke »Ordet, der blev kød« og eksisterede ikke, før han blev skabt, men modtog blot genoprettelse fra sin Skaber.

e) Badawi siger, at den officielle kristne kirke ikke kunne modbevise Sozzini eller Socinus med skrifterne eller logiske argumenter, men blot fordømte dem som kættere.

f) Badawi siger, at Helligånden er englen »Gabriel«.

g) Badawi roser den antitrinitariske John Briddle (ca. 1662) og fremfører nogle af Briddles enkle argumenter imod, at Helligånden er Gud:

g1) Det Gamle Testamente siger, at Helligånden er givet af Gud; derfor er Helligånden adskilt fra Gud og kan derfor ikke være Gud.

g2) At tale om forskel i væren (væsen) og person i Guds natur er at tale om Gud upersonligt, og da Gud er en person, er dette umuligt.

g3) I Johannes 16:13 står der, at Helligånden kun taler det, han hører fra Gud, og derfor kan han ikke være Gud.

g4) I Johannes 16:14 siger han, at Helligånden »modtager«, og derfor kan han ikke være Gud.

g5) Enhver, der er udsendt af en anden, kan ikke være Gud.

g6) Den Hellige Ånd er en gave og kan derfor ikke være Gud.

g7) Den Hellige Ånd beder og kan derfor ikke være guddommelig.

g8) Enhver, der har en vilje uafhængig af Gud, kan ikke være Gud. (Romerne 8:26-27)

g9) Badawi hævder, at ingen nogensinde har været i stand til at modbevise Briddle.

a) På trods af beviserne for treenigheden i Bibelen (som tidligere nævnt) er Badawis teori fascinerende, da mange af Muhammeds lære også siges at stamme fra hedensk filosofi. For eksempel nævner Koranen endda Allahs døtre.

b) Jesus var ikke blot et menneske. Vi har allerede gennemgået de mange beviser i Bibelen, der lærer, at Jesus er guddommelig. Det er tilstrækkeligt at sige, at eftersom Bibelen siger:

Jesus er Gud (Joh20:28 ; 1:1; Hebræerbrevet 1:8-9; 2. Korintherbrev 11:3; Titusbrevet2:13 )

Jesus er af samme natur som Gud (Filipperne 2:6-7)

Jesus har Guds fylde (Kolossenserne1:19 )

Der blev specifikt bedt til Jesus (Apostlenes Gerninger7:59 )

Jesus modtog tilbedelse (Mattæus 2:2; 8:2;14:33 ; 28:17; 29:9; Lukas 24:52; Johannes9:38 )

Jesus tilgav synder, som kun Gud kunne tilgive. (Mattæus 9:2-6; Markus 2:5-12 og Lukas5:20 -23;7:48 -50)

Jesus sagde, at han eksisterede, før verden blev til (Johannes8:58 )

Jesus sagde aldrig, at han var »uskyldig« i anklagen om at hævde, at han var Gud. (Johannes10:33 ;20:28 )

Hvis en person siger, at der ikke er noget bevis i Bibelen på, at Jesus er guddommelig, kan vi i det mindste være enige om, at det er umuligt at finde noget bevis, der kan overbevise dem om, at Jesus er guddommelig.

c) Disse mænd ville også blive betragtet som kættere (eller værre) af både muslimer på grund af deres syn på Jesus (med undtagelse af Badawi)

d1) Men hvis Jesus ikke blot var et almindeligt menneske, men også Gud, så bygger argumentet på en ugyldig forudsætning.

d2) Alle ægte kristne ved, at Jesu død for hele menneskeheden ikke giver frelse til dem, der afviser Guds nåde. Desuden gives der slet ingen frelse til mennesket, undtagen gennem Jesus.

d3) Jesus betalte en enorm pris for menneskehedens synder, men denne betaling gælder ikke for dem, der ikke ønsker, at den skal gælde for dem.

d4) Badawi sagde dog tidligere, at Jesus var et ord fra Allah. (Bånd nr. 5 i denne serie, »Comparative Christology I«). Det må han jo, for det står der i sura3:45 ; 4:171. Sahih Muslim, bind 1:22, går også mere i detaljer.

e) Moderne kristne tager ikke æren for at være de første til at påvise ud fra Bibelen, at Jesus er Gud, for bortset fra Bibelen var Ignatius, Irenæus, Polykarp, Tertullian, Novatian, Hippolyt og andre allerede kommet os i forkøbet 1700–1900 år tidligere.

f) Ligesom Badawi betragter mange muslimer Helligånden og Gabriel som én og samme. Dette er dog ikke en universel opfattelse, da Koranen ikke rigtig forklarer Helligånden. Alligevel siger Badawi i det næste bånd (punkt c), at unitarierne, der lærte, at Helligånden blot er en kraft, havde den oprindelige apostoliske lære.

Tror Badawi altså:

f1) Ligesom mange muslimer, at Helligånden er Gabriel

f2) at unitarierne havde den oprindelige apostolske lære om, at Helligånden er en kraft

f3) Han blot forsøger at sige hvad som helst for at angribe Helligånden og Treenigheden.

g) Bemærk, at argument 1-6 er »begrænsningsargumenter«. Den Almægtige Gud, Helligånden, er »begrænset« i at være Gud, fordi Helligånden har en bestemt egenskab. Briddle gav aldrig noget grundlag for, hvem eller hvad der begrænsede den Almægtige Gud i dette.

7. Der foregår en udveksling af følelser og tanker inden for Treenigheden, og om man kalder det bøn, forbøn eller noget andet, er et spørgsmål om ordvalg.

8. Den Hellige Ånd har ikke en vilje, der er uafhængig (adskilt) fra Gud. Tværtimod er Faderen, Sønnen og Ånden forskellige, men ikke adskilte.

9. Vi har her kun kort skitseret en tilbagevisning af Briddle, fordi de fleste gode bøger om Treenigheden allerede har tilbagevist ham.

Bånd nr. 16 Senere unitarier – Emlyn, Lindsey til Joseph Priestley

a) Badawi fortsætter med at rose unitarister, der angreb kristne dogmer. Badawi nævner også Mattæus 19:16-17 om, at »ingen er god undtagen Gud«

b) Badawi nævner Johannes 14:28: »Faderen er større end jeg«

c) Badawi hævder, at unitarierne fra slutningen af det 18. århundrede, såsom Lindsey, der sagde, at Helligånden blot var en kraft og ikke en personlighed, havde den oprindelige apostoliske lære.

d) Badawi argumenterer imod, at Jesus er Gud, som om han læste op fra en Jehovas Vidners bog.

e) Badawi hævder, at ”bortset fra Johannes 1:1, 14” viser Bibelen aldrig, at Jesus er Gud.

f) Badawi hævder, at unitarismen er den sande kristendom, ikke treenighedslæren.

g) Badawi siger, at den kristne teologi er blandet med hedensk filosofi – især græske forestillinger om logos.

a) Badawi bemærker korrekt, at Jesus var omhyggelig i sin brug af ordet »god«. Alligevel kalder Jesus sig udtrykkeligt den gode hyrde i Johannes 10:11. Da manden letfærdigt kaldte Jesus »god lærer«, spurgte Jesus blot, hvorfor manden anerkendte, at Jesus blev kaldt god; Jesus benægtede aldrig, at han var god.

I Bibelen står der i 2. Korintherbrev 5:21, Hebræerbrevet 4:15 og 1. Petersbrev 1:18-19, at Jesus var uden synd.

Jesus spurgte endda i Johannes 8:46a: »Hvem af jer kan bevise, at jeg har syndet?«

De muslimske hadither siger, at Jesus var uberørt af synd i Sahih Muslim, bind 4:5837 (s. 1261), Bukhari, bind 4:641, s. 426, og Bukhari, bind 4:506 (s. 324).

b) På mange måder var Faderen større end Jesus – på jorden. Husk, at Jesus frivilligt havde tømt sig selv for en stor del af sin guddommelige herlighed. Selv i himlen har Faderen og Jesus forskellige roller; den nærmeste analogi, vi kan se til dette, er et far-søn-forhold på jorden.

c) For at dr. Badawi ærligt kan sige det, må han finde en apostel eller en discipel af en apostel, der har sagt det. Vi har både apostle (som Johannes og Paulus) og disciple af apostel us (Ignatius osv.), der siger noget andet. Ikke alene viser Bibelen og de tidlige kristne skrifter tilbedelsen af Jesus, men selv en fjendtlig, hedensk forfatter, satirikeren Lucian, sagde i det 2. århundrede: »De kristne, ved I, tilbeder den dag i dag en mand – den fremtrædende person, der indførte deres nye ritualer og blev korsfæstet på grund af det… Ser I, disse vildledte skabninger…« (Peregrines død 11)

Mange mennesker (ikke kun muslimer) har en tendens til at tro på ethvert argument, uanset hvor lidt bevis der fremlægges, hvis det stemmer overens med det, de allerede tror på, men kræver til gengæld en stor bevisbyrde for argumenter, hvis konklusion de er uenige i. Et kendetegn ved at være objektiv er at kræve samme bevisniveau for argumenter både for og imod.

Endelig må vi bemærke, at de fleste muslimer ville sige, at Badawi tager fejl her. De tror, at Helligånden er ærkeenglen Gabriel.)

d) Uanset om Badawi eksplicit lånte ting fra Jehovas Vidner eller ej, så er der faktisk nogle muslimer, der låner argumenter fra Jehovas Vidner.

e) Vil du helst se ordene om, at Jesus er Gud, eller beviset gennem tilbedelse og andre handlinger?

Ord

Johannes8:58 Jesus brugte det allerhelligste guddommelige navn

Johannes10:33 De, der hørte Jesus med egne ører, forstod, at han sagde, at han var Gud. Da de fortalte Jesus, hvad de havde forstået, modsagde han dem ikke.

Johannes20:28 Thomas sagde til Jesus: »Min Herre og min Gud«

Bevis

Jesus modtog tilbedelse (Mattæus 8:2;14:33 ; 28:9,17; Lukas 24:52; Johannes9:38 )

Gud sendte de vise mænd for at tilbede Jesusbarnet (Mattæus 2:2)

Jesus ville sende sine engle i Mattæus 13:41, som er Guds engle (Lukas 12:8-9;15:10 ).

Se venligst siden »Bevis for muslimer på, at Jesus er Gud (og Herre)« for meget mere information på www.muslimhope.com

f) Er dr. Badawi ved at konvertere til unitarismen? Unitarister mener, at alle religioner fører til Gud, hvilket det store flertal af muslimer afviser. (Jeg ved ikke, om Badawi er enig med det store flertal af muslimer på dette punkt eller ej, for hvis han var det, ville han ikke sige, at unitaristerne står tæt på de sande tilhængere af Kristus.)

g) Dr. Badawi er forbløffende! Forestillingen om, at Jesus er et/det »ord«, findes i Koranen (Sura3:45 ; 4:171). Hvis logos-læren var hedensk filosofi, ville Dr. Badawi jo også lære, at Koranen er blevet blandet med hedensk filosofi!

Faktisk er Badawis argumenter, i stedet for udelukkende at være muslimske, konstant afhængige af et kristent unitaristisk tankegods.

Dette er slutningen på dette bind: Pakke VIII

»Serie K. Jesus, islams elskede budbringer« af Jamal A. Badawi

Islamic Information Foundation. Halifax, Nova Scotia, Canada

af Steven M. Morrison, PhD.