Islamiske læresætninger (Jamal A. Badawi)
Pakke 6: Koranen – det ultimative mirakel (16 bånd)
a) Profeten Muhammed brugte sine egne ord i haditherne: »Islamiske udtalelser behøver ikke at være ordrette«
b) Universelt broderskab blandt muslimer
c) Muhammed kunne [angiveligt] hverken læse eller skrive
d) Englen Gabriel kom til Muhammed og bad ham profetere.
e) Gabriel overbragte Koranen til Muhammed ord for ord
f) Der er angiveligt kun tre muligheder for Koranens oprindelse:
Faktisk forfattet af Muhammed
Han er ikke forfatteren, men han lærte Koranen af en anden
Muhammed er ikke forfatteren, og det er heller ikke noget menneske; den stammer udelukkende fra Allah (Koranen er et mirakel)
a) Muslimer er generelt enige om, at der er nogle fejl i haditherne, men de fleste muslimer tror, at Koranen ord for ord er den samme som Koranens tavler i himlen (Sura 85:20-22). De fleste muslimer tror, at Koranen stammer fra Allah, men alligevel er evig og uskabt.
b) Muhammeds tidligste tilhængere udkæmpede blodige borgerkrige efter hans død. For eksempel kæmpede Aishas hær på 3.000 mod Ali i Kamelslaget (656 e.Kr.). Ali og Mu’awiya kæmpede i slaget ved Siffin (657 e.Kr.). Derefter blev Ali myrdet af en muslim, og de fleste muslimer fulgte Mu’awiya og hans korrupte søn. Muslimer i dag synes at have glemt noget om broderskab. I 683 e.Kr. nedkæmpede Abd al-Malik et oprør ved at plyndre Mekka. Der udbrød en brand i Ka’abaen, og den helligste sorte sten revnede. I dag er muslimske moskéer blevet udsat for skudangreb og er blevet brændt ned i Pakistan og Sudan. Shiitiske muslimer overtog kortvarigt området omkring Ka’abaen for omkring et årti siden.
c) Det er uklart, om Muhammed var fuldstændig analfabet, eller om han blot ikke kunne skrive. Han strege nogle ord korrekt over, da han udfærdigede en traktat. Som handelsmand kunne han sandsynligvis også læse en smule.
d) Dette engleagtige væsen, kaldet Gabriel, bankede faktisk Muhammed grundigt. Muhammed selv troede, at han måske var besat af en dæmon, og han overvejede selvmord. Hans kone og dette væsen overbeviste ham imidlertid om, at Allah ikke var utilfreds med ham.
e) Selv hvis den havde været ord for ord den samme, er den i dag blevet ændret. I »Sahih Muslim«, bind 2, nr. 2286, s. 500–501, findes teksten til en del af en forsvunden sura fra Koranen. I »Bukhari«, bind 6, bog 61, kapitel 3, nr. 509, s. 477–478, står der ligeledes, at da visse personer døde, gik dele af Koranen, som kun de kendte til, tabt. Kalif 'Uthman lod alle aflevere deres Koraner, og han udgav en standardiseret Koran. Imidlertid har shiitter og sunnier i dag lidt forskellige Koraner.
f) Hvorfor mener Badawi, at dette er de eneste tre muligheder for Koranen? Vi kan ikke se bort fra sura 22:52: »Aldrig har Vi sendt en apostel eller en profet før dig, men når han nærede et ønske, kastede Satan noget (forfængelighed) ind i hans ønske; men Gud vil ophæve alt (forfængeligt), som Satan kaster ind, og Gud vil bekræfte (og fastslå) Sine tegn;…« Fire tidlige historikere siger, at et vers i den oprindelige Stjernesura var inspireret af Satan. Hvem siger, at Satan ikke inspirerede meget mere? En femte mulighed er, at det er en kombination af Satan, plus det, som Muhammed hørte, plus det, som Muhammed fandt på. For eksempel kunne den sura, der befaler Zaid at skille sig fra sin kone, så Muhammed kunne gifte sig med hende, stamme fra Muhammed.
Muhammed havde ædle motiver
Han hævdede ikke, at alt, hvad han sagde, stammede fra Gud
Muhammed hævdede »dag og nat«, at den mest »afskyelige« forbrydelse eller ondskab var at »opfinde en løgn mod Gud« (sura 6:93)
Hvorfor skulle Muhammed lyve, når det ville medføre så mange problemer for ham og hans tilhængere?
Badawi siger, at Jesus bliver »overroset« af kristne
a) Muhammed var faktisk »højt respekteret«. I Sahih Muslim, bind 4:5758 (s. 1247) står der, at hans krop udstrålede en særlig kølighed eller duft, »som fra en parfumeurens duftpose«. (Se også Al-Tabaris historie, bind 6, s. 80)
I Bukhari Hadith, bind 3, nr. 495, står der: »Da Allah gjorde profeten velhavende gennem erobringer...« blev 1/5 af alt krigsbytte lagt i statskassen, og i Sahih Muslim, bind 2, nr. 2348, står der, at hele Muhammeds familie fik en andel deraf.
b) Muhammed hævdede, at det, der stod i Koranen, stammede fra Gud, og haditherne, som beskriver hans øvrige handlinger og lære, udgør grundlaget for den muslimske lov (sharia), som folk lever og dør efter i dag.
c) Antallet af gange, hvor det er nedskrevet, at Muhammed sagde, det var en forbrydelse at opfinde en løgn mod Gud, er sandsynligvis mindre end antallet af gange, hvor Muhammed opfordrede til at føre krig mod kristne, jøder og andre ikke-muslimer.
d) Muhammed sagde også: »… Den, der skaber fred mellem folket ved at opfinde gode budskaber eller sige gode ting, er ikke en løgner.« Bukhari, bind 3:857, s. 533.
Muhammed reciterede den oprindelige Stjernesura for at få mekkanerne til at tro, at han ikke var imod deres afguder. Han indgik en alliance med de jødiske stammer i Medina, men tvang senere disse jødiske stammer på flugt (hvor de efterlod deres rustninger og andre værdigenstande) og halshuggede 700–1.000 jødiske mænd fra en anden stamme, mens han beholdt kvinderne og børnene som slaver.
e) Dette er et centralt punkt, hvor muslimer afviser selve Kristi lære. »Jesus udbrød: ›Den, der tror på mig, tror ikke alene på mig, men på den, der har sendt mig. Og den, der ser mig, ser den, der har sendt mig. Jeg er kommet til verden som et lys, for at ingen, der tror på mig, skal forblive i mørket.‹« (Johannes 12:44-46) Læg mærke til, at Jesus sagde: »tror på mig«. Dette er for øvrigt bevaret i dag i Bodmer II-papyrerne (s. 66) (dateret til ca. 175 eller ca. 125-150 e.Kr.) samt i Bodmer 14/15-papyrerne (s. 75) med dateringer fra 175-200 e.Kr. eller 175-225 e.Kr. Der er talrige andre passager, som vi også kunne have anført som eksempler, men pointen er: Islam nægter at tro på Jesu lære.
Muhammed »var ikke en løgner og forvrængede ikke fakta«
Muhammed brugte 23 år på at åbenbare Koranen
Intet i Koranen kan bevises at være usandt.
Muhammed er en profet, fordi han gav nye oplysninger om Jomfru Maria
a) Muhammed sagde, at selv Allah vil antage en vildledende skikkelse for at bedrage hyklerne blandt sine tilhængere. Dette står i Sahih Muslim, bind 1:349, s. 115. Hvis Muhammed troede, at hans gud direkte vildledte folk, hvorfor skulle han så ikke selv vildlede, når det syntes nyttigt?
b) Faktisk viser »Al-Tabaris historie«, bind 6, s. 60-61, at de tidlige islamiske lærde var uenige. Det var mellem 20 og 23 år, selvom 23 år er mest sandsynligt.
c) På den ene side siger sura 4:82: »Tænker de ikke over Koranen? Havde den været fra en anden end Allah, ville de helt sikkert have fundet mange uoverensstemmelser deri.«
Sura 9:68,21:51 -71; 29:16,17; 37:97,98 siger, at Abraham blev reddet fra Nimrods ild. Nimrod levede kort efter Noah og længe før Abraham. Denne historie synes at være kopieret fra en lignende jødisk fabel i Midrash Rabbah.
Hvordan kunne Haman, den persiske minister i Esters tid (500 f.Kr.), rent faktisk arbejde i Egypten i Moses’ tid (1450 f.Kr.) med at opføre Babels tårn (før 2500 f.Kr.), som suraerne 27:4-6, 28:38, 29:39, 40:23-24, 36-37 antyder? Dette er endnu et eksempel på problemet med »Muhammed og fransk-canadierne«.
Den samme Maria (Mariam på hebraisk og arabisk) var ikke Jesu mor og Moses’ søster (~1450 f.Kr.), som sura19:28 siger. I forbindelse med Kristi jomfrufødsel siger sura 19:28: »O, Arons søster! Din far var ikke en ond mand, og din mor var ikke en utugtig kvinde!«
Hvordan kunne nogen forveksle disse to? En muslimsk kommentator bemærker, at dette skyldtes, at Maria og hendes kusine Elisabeth stammede fra en præstefamilie og dermed var søstre til deres forfader Aron. Maria stammede imidlertid fra Juda, ikke fra Aron, og det var Maria, der blev tiltalt her. Så hvis den Alvidende Gud ikke begik en fejl her, hvem gjorde det så?
Sura 18:85-86 fortæller, at en hersker ved navn Zul-Qarnain fulgte den nedgående sol og opdagede, at den gik ned i vandet i en mudret kilde. Nu ved vi, at solen ikke går ned i en mudret kilde.
Hvem var den første til at tro: Abraham (Sura6:14 ) eller Moses (Sura 7:143)? Hvis de var muslimer før Muhammed, så var de enten muslimer uden Koranen, eller også var Allahs Koran gået tabt eller blevet forvansket.
d) Selvom Muhammed fremlagde nye påståede historiske fakta om Maria, kunne han have hentet dem fra apokryfe kilder. Hvis nogen giver falske profetiske oplysninger, er vedkommende naturligvis en falsk profet. Muhammed fremlagde også »nye« oplysninger om jøderne, hvor »nye« her betyder, at ingen jøde nogensinde havde kendt til dette før. Muhammed sagde, at jøderne tilbad ’Uzair (Esra) i sura9:30 , Sahih Muslim, bind 1:352, s. 117, Bukhari, bind 9:532, s. 395; bind 6:105, s. 86.
Som en historisk sidebemærkning skrev Riccoldo da Montecroce en kritik af Koranen i år 1300 e.Kr.
Mange mennesker tror på Muhammed »med tårer i øjnene«
Det er umuligt, at Muhammed kunne finde på noget, der kunne påvirke livet for hundreder af millioner af mennesker gennem tiderne.
Hvordan kunne Muhammed lære af andre, hvis han hele tiden var omgivet af andre?
a) Vi hører kun om folk, der tror, fra Muhammeds biografer (både historikere og hadith-forfattere). Fire tidlige biografer sagde også, at da Muhammed reciterede Stjernesuraen (Sura 53) i Mekka, bøjede både hedninger og muslimer sig. Dette skete umiddelbart efter, at mekkanerne havde bedt Muhammed om også at tilbede deres guder, og den oprindelige Stjernesura sagde, at man kunne håbe på forbøn fra Allahs tre døtre.
Andre »troede utvivlsomt med tårer«, da deres brødre og ægtemænd blev dræbt, mens de forsvarede sig mod muslimske angreb.
b) Både Buddha og Konfucius kom hver især med noget, der i sidste ende påvirkede hundreder af millioner af mennesker. Karl Marx kom med noget ondt, der påvirkede yderligere millioner. Popularitet betyder ikke, at det er korrekt. Faktisk siger Bibelen, at i de sidste dage vil mange mennesker blive forenet i en vildledende falsk religion kaldet »Babylon«.
c) Ifølge ’Aisha tog Muhammeds hustru Khadijah Muhammed med til en kristen, der plejede at læse evangelierne for ham på arabisk. (Bukhari, bind 4:605; Sahih Muslim, bind 1:301, s. 98)
I »Al-Tabaris historie«, bind 7, s. 167, fortælles det, at al-Waqidi siger, at Muhammed »beordrede Zayd [bin] Thabit til at studere jødernes bog og sagde: ’Jeg frygter, at de måske ændrer min bog.’«
»Fortalt af Anas: Der var en kristen, der omfavnede islam og læste Surat al-Baqara og Al-'Imran, og han plejede at nedskrive (åbenbaringerne) for Profeten. Senere vendte han tilbage til kristendommen igen, og han plejede at sige: ’Muhammed ved intet andet end det, jeg har skrevet ned for ham.’ Derefter lod Allah ham dø, og folket begravede ham, …“ Bukhari, bind 4:814, s. 523.
Måske er nogle dele af Bibelen forblevet intakte, men Koranen er ren.”
Hvis der er ligheder mellem Bibelen og Koranen, skyldes det, at de stammer fra den samme Gud.
Muslimer tror på Moses, David og Jesus i deres oprindelige form, ikke på det nuværende materiale, der er nedskrevet i de moderne bibler.
Bibelen er ikke pålidelig, og der findes andre kilder, såsom Barnabas-evangeliet
Badawi bryder sig ikke om 1. Mosebog 1:26 »Guds billede«
Badawi bryder sig ikke om nogen bibelpassager, der får Gud til at fremstå som et menneske (ingen teofanier).
Han bryder sig ikke om, at profeterne fremstilles som syndere. Aron, Salomo og Abraham begik ikke de onde handlinger, som Bibelen beskriver.
a) Vi kan være enige med muslimerne i, at enten vores Bibel eller Koranen er en forvanskning af Guds ord, men spørg dem, hvordan de kan afgøre, hvilken af dem det er? Sura 5:46-48 siger, at Jesus blev undervist i evangeliet og Toraen. Vi har mange eksemplarer af Toraens bøger fra Jesu tid blandt Dødehavsrullerne. De modsiger mange ting i Koranen, så hvorfor ikke afvise Koranen og læse Bibelen? Påståede modsigelser i Bibelen er besvaret på www.BibleQuery.org (blandt andre steder), men der findes reelle modsigelser i Koranen, såsom at solen går ned i en mudret kilde.
b) For øvrigt benægter malaysiske muslimer, at Koranen og Bibelens Gud er den samme. Jøder og kristne kalder Gud for en Fader, og islam benægter, at Gud er en fader. Islam benægter, at Jesus er Guds Søn, og islam benægter, at Helligånden er Gud. Hvilken del af Treenigheden har islam til fælles med?
Muhammed sagde, at man skal kæmpe mod Guds tilbedere, som er jøder og kristne. Hvis muslimerne selv virkelig troede, at de tilbad den samme Gud, kunne de bevise det ved at holde op med at lukke kirker og dræbe kristne.
c) De ældste optegnelser, vi har om Moses og David, er skrifter i Dødehavsrullerne. Da islam afviser disse, har muslimer ingen belæg for denne påstand.
d) Det overrasker mig, at dr. Badawi vil anbefale Barnabas-evangeliet. Der står, at det var Muhammed, ikke Jesus, der var Messias, mens Koranen siger, at Jesus var Messias. Barnabas-evangeliet er skrevet på italiensk, ikke græsk, afslører en middelalderlig tidsalder – det citerer endda fra Dante – og indeholder grove fejl såsom »at sejle til Jerusalem«. Muslimer fra Spanien skrev andre forfalskninger, og dr. Badawi foretrækker tilsyneladende en påvist forfalskning frem for Dødehavsrullerne og de tidlige nytestamentlige manuskripter.
e) Vi er skabt i Guds billede, ikke i fysisk udseende, men vi er endelige væsener med visse karaktertræk, der ligner den uendelige Gud.
f) Igen benægter dr. Badawi det, der står skrevet i Dødehavsrullerne fra Kristi tid.
Vi har den Tora, som Jesus læste, og da Koranen hævder, at Allah gav Jesus Toraen og evangelierne (Sura5:45 -48), tager islam fejl.
g) Adam faldt for Satans fristelser
Sura 20:120-121 »Men Satan hviskede ondt til ham: han sagde: ’O Adam1’« »Som følge heraf spiste de begge af træet… således var Adam ulydig.«
Sura2:26 (Adam var ikke glemsom, men forlod den rette vej.)
»At det er sandhed fra deres Herre; men de, der afviser troen, siger: ’Hvad mener Gud med denne lignelse?’ Dermed får Han mange til at fare vild, og mange leder Han ind på den rette vej), men Han får ingen til at fare vild, undtagen dem, der forlader vejen.«
Sura 7:19-23 »Adam! … nærmer jer ikke dette træ, ellers vil I løbe ind i fare og overtrædelse.« »Så ved svig forårsagede han [Satan] deres fald … deres skam blev åbenbar … Vi har gjort vores egne sjæle uret …« (Se også Bukhari, bind 6, bog 60, kap. 3, nr. 3, s. 3: »… Adam vil huske sin synd.«
Noah syndede og blev rettet
Sura 11:45-57 »Noah påkaldte sin Herre og sagde: ’O min Herre! Min søn hører jo til min familie!’« … Han sagde: »O Noah! Han hører ikke til familien, for hans adfærd er uretfærdig, så bed ikke Mig om noget …« Noah sagde: »O min Herre! Jeg søger tilflugt hos Dig, for at jeg ikke skal bede Dig om noget, som jeg ikke har kendskab til, og medmindre Du tilgiver mig og viser mig barmhjertighed, vil jeg sandelig være fortabt!«
Moses syndede ved at dræbe egypteren og bad derefter Gud om tilgivelse
Sura 28:15-16: »Moses slog ham med sin knytnæve og dræbte ham. Han sagde: ›Dette er et værk af det onde (Satan)‹… Han bad: ›O min Herre! Jeg har sandelig gjort min sjæl uret! Vil Du da tilgive mig?‹ Så tilgav (Gud) ham…«
Jonas (Zunun) indrømmede, at han havde syndet og fortjente at blive bebrejdet
Sura 21:87: »Og husk Zunun, da han drog bort i vrede … han råbte gennem mørkets dybder: »Der er ingen Gud uden Dig: Ære være de Tre: Jeg har sandelig handlet forkert!««
Sura 37:142 »Da slugte den store fisk ham, og han havde begået handlinger, der fortjente bebrejdelse.
Abraham indrømmer, at han har fejl, der kræver Guds tilgivelse
Sura 26:82: [Abraham taler] »Og hvem, håber jeg, vil tilgive mig mine fejl på dommedagen?«
Muhammed var en synder og bad Gud om tilgivelse
Sura 48:1-2 »Se! Vi har skænket dig (O Muhammed) en markant sejr, for at Allah må tilgive dig dine synder, både de forgangne og de kommende, og fuldende sin nåde over for dig og lede dig på den rette vej.« (The Meaning of the Glorious Koran, oversættelse af Marmaduke Pickthall, New American Library, NY, N.D.).
Sura 40:55 »Vær derfor tålmodig og hold ud; for Guds løfte er sandt; og bed om tilgivelse for din fejl…«
Muhammed bad Allah om at tilgive hans tidligere og fremtidige synder. Bukhari, bind 8:407, s. 269.
Bukhari, bind 9:532 (s. 400) siger, at Jesus i himlen sagde, at Muhammeds tidligere og fremtidige synder var tilgivet af Allah.
Mellemspil: Jesu enestående syndfrihed
A. Yusuf Ali skriver i sin oversættelse og kommentar, *The Holy Qur’an* (1997-udgaven), på side 1277, fodnote 4428: »Hvert dødeligt menneske kommer i henhold til sin natur og grad af åndelig oplysning til kort i forhold til Guds perfekte standard (Sura 16:61) og bør derfor bede Gud om tilgivelse.« Se sura 18:110, hvor der står, at Muhammed blot var et dødeligt menneske: »Jeg er blot et menneske som jer selv…«
a) Haditherne viser, at Muhammed var en syndig mand
Bukhari, bind 1:19: »O Allahs Apostel! Vi er ikke som dig. Allah har tilgivet dine tidligere og fremtidige synder.«
Bukhari, bind 1:711 „… O Allah! Adskil mig fra mine synder (fejl) … rens mig for synder … vask mine synder bort.“
Bukhari, bind 1:781: »… O Allah! Tilgiv menneskene.«
Bukhari, bind 8:319 »Fortalt af Abu Huraira: Jeg hørte Allahs Apostel sige: »Ved Allah! Jeg beder om Allahs tilgivelse og vender mig til Ham i anger mere end halvfjerds gange om dagen.«
Bukhari, bind 8:407 »Tilgiv mine synder … Tilgiv mine fejltagelser, både dem, der er begået med vilje, af uvidenhed eller i alvor. Tilgiv mine synder fra fortiden og fremtiden, som jeg har begået åbent eller i det skjulte.«
Se også Musa Ash’ari, s. 809 (Mohammed, en synder) og s. 768 (hver eneste af Adams sønner er en synder).
b) Intet arabisk ordspil
At sige, at »tilgivelse« betyder »beskyttelse«, fungerer simpelthen ikke i sammenhængen i Koranen eller haditherne. Sura 40:7 tilbageviser denne påstand, fordi det arabiske sprog bruger begge ord, »tilgivelse« og »beskyttelse«, i forskellige roller og betydninger. Det arabiske sprog tillader i sig selv ikke denne fortolkning af »beskyttelse«. Hvordan beder man om beskyttelse mod synder begået i fortiden! Sura 48:2?
c) Bibelen siger, at Jesus er uden synd
Hebræerbrevet 4:15 »For vi har ikke en ypperstepræst, der ikke kan føle medfølelse med vores svagheder, men vi har en, der blev fristet på alle de måder, som vi bliver, og alligevel var uden synd.«
Johannes8:46 : »Hvem af jer kan bevise, at jeg har syndet? Hvis jeg taler sandt, hvorfor tror I mig da ikke? Den, der tilhører Gud, hører Guds ord. Grunden til, at I ikke hører, er, at I ikke tilhører Gud.«
Jesus er syndfri ifølge både kristendommen og islam (Sura3:45 ; Sahih Muslim, bind 4:5837 (s. 1261), Bukhari, bind 4:641, s. 426, og Bukhari, bind 4:506 (s. 324).
Jesus måtte være mere end blot et menneske for at være syndfri og fejlfri, som Koranen, haditherne og Bibelen gør klart.
Kun Gud i menneskeskikkelse kunne gennemleve livet uden at begå en eneste synd. I Johannes 1:1,14 står der: »I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud … Ordet blev kød og tog bolig blandt os.«
Filipperne 2:5-11 siger klart: »Lad denne sindstilstand være i jer, som også var i Kristus Jesus: Han, som i Guds skikkelse fandtes, anså ikke lighed med Gud for noget at holde fast ved, men tømte sig selv, tog en tjeners skikkelse og blev menneskelig. Og da han i udseende var som et menneske, ydmygede han sig selv og blev lydig indtil døden – ja, døden på et kors. Derfor ophøjede Gud ham til den højeste plads og gav ham navnet over alle navne, for at hvert knæ skal bøje sig ved Jesu navn, i himlen og på jorden og under jorden, og hver tunge skal bekende, at Jesus Kristus er Herre, til ære for Gud Faderen.“ (alt fra BSB)
d) Jesus var skyldfri, ren, hellig eller fejlfri ifølge den arabiske Koran.
d1) Sura 19:19 »Han sagde: »Nej, jeg er kun en budbringer fra din Herre, (for at meddele) dig, at du vil få en hellig søn.« (Yusuf Ali-oversættelse)
d2) Ordet for »hellig« forekommer her kun ét andet sted i Koranen, nemlig i sura 18:74, hvor Moses siger: »Har du dræbt en uskyldig person …« I denne sammenhæng betyder ordet for »uskyldig« »uden skyld« eller »har ikke begået en forbrydelse«. Tilsvarende er betydningen den samme i forbindelse med Jesus i sura 19:19.
d3) Sahih al-Bukhari, bind 4:506: »Fortalt af Abu Huraira: Profeten sagde: »Når et menneske fødes, rører Satan ved begge sider af kroppen med sine to fingre, undtagen Jesus, Marias søn, som Satan forsøgte at røre ved, men ikke kunne, for han rørte i stedet ved moderkagen.«
d4) Sahih al-Bukhari, bind 4:641: »…Jeg hørte Allahs Apostel sige: ’Der er ingen, der fødes blandt Adams afkom, uden at Satan rører ved det. Et barn græder derfor højt ved fødslen på grund af Satans berøring, undtagen Maria og hendes barn…’«
d5) I tidlige muslimske skrifter blev Jesus fremhævet som »islams syndfri profet«, før muslimske teologer indså konsekvenserne heraf.
d6) Bibelen gør det klart, hvem Jesus er:
d6.1) 1. Petersbrev 2:22: »(Om Kristus Jesus) Han begik ingen synd, og der blev ikke fundet svig i hans mund.«
d6.2) 1. Johannesbrev 3:5: »Men I ved, at Kristus er kommet for at fjerne synder, og i ham er der ingen synd.«
d6.3) 2. Korintherbrev 5:21: »Gud gjorde ham [Jesus], som ikke kendte til synd, til synd for os, for at vi i ham kunne blive Guds retfærdighed.« (BSB)
e) Hvis islam er sand, hvorfor må den så opfinde en lære om profeternes syndfrihed, som benægter de klare lærdomme i både Koranen og Bibelen? Sandheden har ikke brug for hjælp til at opretholde sig selv ved hjælp af løgne, usandheder og opdigtede historier.
Jesus sagde, at han var Vejen, Sandheden og Livet (Johannes 14:6), fordi Jesus er større end alle andre profeter, levende som døde.
Livet efter døden
Sura 9:72 »Gud har lovet de troende, mænd og kvinder, haver, hvorunder floder flyder, hvor de skal bo, og smukke paladser i haver med evig salighed, men den største salighed er Guds velbehag: det er den højeste lykke.«
Sura 56:10-14: »Og de fremmeste (i troen) vil være de fremmeste (i det hinsides). Disse vil være dem, der står Gud nærmest: I haver af salighed: En række mennesker fra fortiden og nogle få fra senere tider.«
Sura 44:52-54: »Blandt haver og kilder; klædt i fint silke og i kostbart brokade vil de sidde over for hinanden; således; og vi vil give dem ledsagere med smukke, store og strålende øjne.«
Sura 55:56-58,72-74: »Der vil være (jomfruer) der, kyske, som holder deres blik nede, og som ingen mand eller jinn før dem har rørt; hvilken af jeres Herres nådegaver vil I da benægte? – Ligesom rubiner og koraller, …« »Ledsagere, der holder deres blik nede, i (smukke) pavilloner – hvilken af jeres Herres nådegaver vil I da benægte?«
Sura 56:17-18: »Omkring dem vil der (tjene) unge mænd med evig (friskhed) med bægre, (skinnende) kopper og krus (fyldt) fra klart strømmende kilder.«
Himmelsk vin
Sura 47:15 (s. 1382 Abdullah Yusuf Ali) »…floder af vin, en glæde for dem, der drikker…«
(Se også sura 76:21 og sura 83:25).
Det islamiske paradis er fremmed for det bibelske paradis
Åbenbaringen 22:1-5 »Da viste englen mig en flod med livets vand, klar som krystal, der strømmede ud fra Guds og Lammets trone og løb midt gennem byens hovedgade. På begge sider af floden stod et livets træ, der bar tolv slags frugt og gav en frisk høst hver måned. Og træets blade er til helbredelse for nationerne. Der vil ikke længere være nogen forbandelse. Guds og Lammets trone vil være i byen, og hans tjenere vil tilbede ham. De vil se hans ansigt, og hans navn vil stå på deres pande. Der vil ikke længere være nat i byen, og de vil ikke have brug for lys fra en lampe eller fra solen. For Herren Gud vil skinne på dem, og de vil regere i al evighed.” (BSB)
1 Korintherbrev 2:9 »Men som der står skrevet: ’Hvad intet øje har set, intet øre har hørt, og intet hjerte har forestillet sig, det har Gud forberedt for dem, der elsker ham.’« (BSB) (Se også Esajas 64:4)
1 Johannes 3:2 »Kære, vi er nu Guds børn, og hvad vi skal blive, er endnu ikke åbenbaret. Vi ved, at når Kristus åbenbares, skal vi blive ligesom ham, for vi skal se ham, som han er.« (BSB)
Det islamiske paradis er en sanselig forfalskning
Jesus havde ikke brug for smukke kvinder omkring sig, som Johannes 17 og Åbenbaringen m.fl. tydeligt viser, og Jesus siger, at der ikke er sex i det hinsides – se Mattæus 22:29-33.
Slut på mellemspil
Koranen kan umuligt være baseret på Bibelen.
Badawi siger, at den bibelske Gud er en »stammegud med menneskelige svagheder«. – Ingen slange i Edens have, men en vædder i stedet for Ismael
Han tror på, at retfærdighed gennem gerninger er overlegen i forhold til forsoning gennem blod (såsom Kristi offer)
Ingen dyreofringer i Koranen (undtagen i den muslimske tradition om Abraham og Ismael, der mindes vædderofringen)
Der er ikke behov for forbønnere
Livet efter døden skildres anderledes i Koranen end i Bibelen.
Badawi bryder sig ikke om, at Bibelen siger, at Isak var Abrahams »eneste søn« (jf. sura 37)
Der er mange store historiske forskelle mellem Bibelen og Koranen. (Maria og palmetræet, Jesus – lerfugle osv.)
a) Man kan godt se Badawis pointe her, da de to teksters grundlæggende budskab er så forskelligt. På mindre punkter er der en vis lighed i navne og visse historier. Ifølge Aisha tog Muhammeds hustru Khadijah Muhammed med til en kristen, der plejede at læse evangelierne for ham på arabisk. (Bukhari, bind 4:605; Sahih Muslim, bind 1:301, s. 98)
»Fortalt af Anas: Der var en kristen, der omfavnede islam og læste Surat al-Baqara og Al-'Imran, og han plejede at skrive (åbenbaringerne) ned for Profeten. Senere vendte han tilbage til kristendommen igen, og han plejede at sige: ’Muhammed ved intet andet end det, jeg har skrevet ned for ham.’ Derefter lod Allah ham dø, og folket begravede ham, …“ Bukhari, bind 4:814, s. 523.
b) Uanset hvilke negative ting Badawi måtte ønske at sige om Bibelen, er eksemplarer af Toraen fra Jesu tid de samme som dem, der findes i vores Bibler i dag. Da Koranen i sura5:46 -48 siger, at Jesus blev undervist i Toraen og evangeliet, må Koranen tage fejl.
Badawi kan heller ikke tro, at der var en slange i Edens Have; det var i virkeligheden Satan forklædt som en slange.
Det er svært at se, hvilket problem Badawi har med Abrahams offer, medmindre han blot læste A. Yusuf Alis fodnote i hans oversættelse af Koranen, s. 1357. Sura 37:102-105 skulle Abraham ofre en unavngiven søn (ikke nødvendigvis Ismael). Dette skete med den unavngivne søns samtykke, og først efter at Abraham havde fået sin søn til at kaste sig ned på panden, sørgede Gud for et unavngivet erstatningsoffer.
I A. Yusuf Alis fodnote står der, at Isaks samtykke ikke indhentes i den bibelske version. I 1. Mosebog 22 vidste Isak faktisk i første omgang ikke, hvad der foregik, men der kunne have været tale om et underforstået samtykke, da en ældre mand havde en søn, der var gammel nok til at bære alt brændet (1. Mosebog 22:6).
Isak [ikke Ismael] var syv år, da han ifølge al-Tabari, bind 2, s. 68, næsten blev ofret.
Den berømte tidlige muslimske historiker al-Tabari har foretaget en omfattende undersøgelse af de muslimske autoriteter, der hævder, at det var Isak, der næsten blev ofret, og dem, der hævder, at det var Ismael. Efter at have undersøgt sagen konkluderer denne muslimske lærde, at det virkelig var Isak, der næsten blev ofret. Se al-Tabari, bind 2, s. 82-92 for den ti sider lange diskussion.
c) Hvis dyreofringer ikke stammede fra Gud, hvad lavede Abraham så med vædderen? Hvorfor lod Moses jøderne ofre i 1.400 år? Kan du forestille dig en muslim, der tror, at Muhammeds oprindelige budskab var det stik modsatte af det, som Bukhari bevarede 200 år senere? Kan du nu forestille dig en kristen, der tror, at Jesu oprindelige budskab var det stik modsatte af kirkens skrifter 65 år senere (1. Clemensbrev osv.)?
d) Gud lod jøderne bringe ofre i 1.400 år. Det er dokumenteret i tidlige kristne skrifter, Dødehavsrullerne og endda romerske skrifter.
Før jøderne havde Abraham dyreofringer.
Alligevel afviser Badawi og muslimerne 99 % af Guds dokumenterede budskab her, fordi de »føler«, at deres måde er overlegen. De afviser det ikke 100 %, fordi muslimerne stadig har et dyreoffer til minde om Abraham og Isak.
e) Er der ikke behov for forbønnere, og har der aldrig været behov for dem?
Jøderne havde i 1.400 år præster, der bragte ofre som forbønnere.
Kristne har Kristus, som ofrede sig selv som et sonoffer, som vores forbeder.
Muslimer må enten sige, at Gud tillod disse forvanskninger i over 2.000 år, eller også var der brug for forbønnere, men Muhammed ophævede dette. Hvis blodofre var en forvanskning, hvad så med Abrahams offer af en vædder?
f) Hvordan man ser på livet efter døden
Den islamiske himmel |
Den bibelske himmel |
|---|---|
Sura 9:72 »Gud har lovet de troende, mænd og kvinder, haver, hvorunder floder flyder, hvor de skal bo, og smukke paladser i haver med evig salighed, men den største salighed er Guds velbehag: det er den højeste lykke.« |
Åbenbaringen 22:1-5 »Da viste englen mig en livets flod, klar som krystal, der strømmede ud fra Guds og Lammets trone og løb midt gennem byens hovedgade. På begge sider af floden stod et livets træ, der bar tolv slags frugt og gav en ny høst hver måned. Og træets blade er til helbredelse for nationerne. Der vil ikke længere være nogen forbandelse. Guds og Lammets trone vil være i byen, og hans tjenere vil tilbede ham. De vil se hans ansigt, og hans navn vil stå på deres pande. Der vil ikke længere være nat i byen, og de vil ikke have brug for lys fra en lampe eller fra solen. For Herren Gud vil skinne på dem, og de vil regere i al evighed. ” |
Sura 56:10-14: »Og de fremmeste (i troen) vil være de fremmeste (i det hinsides). Disse vil være dem, der står Gud nærmest: i Lykkens Haver: et antal mennesker fra fortiden og nogle få fra senere tider.« |
1 Korintherbrev 2:9 (jf. Esajas 64:4) »Men som der står skrevet: ’Hvad intet øje har set, intet øre har hørt, og intet sind har forestillet sig, det har Gud forberedt for dem, der elsker Ham.’« |
Sura 44:52-54 »Blandt haver og kilder, klædt i fint silke og kostbart brokade, vil de sidde over for hinanden; således; og vi vil forene dem med ledsagere med smukke, store og strålende øjne.« |
1 Johannes 3:2 »Kære, vi er nu Guds børn, og hvad vi skal blive, er endnu ikke åbenbaret. Vi ved, at når Kristus åbenbares, skal vi blive ligesom ham, for vi skal se ham, som han er.« |
Sura 55:56-58,72-74: »Der vil være (jomfruer) blandt dem, kyskhedens kvinder, der holder deres blik nede, som ingen mand eller jinn før dem har rørt; så hvilken af jeres Herres nådegaver vil I benægte? – ligesom rubiner og koraller, …« »Ledsagere, der holder deres blik nede ( ), i (smukke) pavilloner – så hvilken af jeres Herres nådegaver vil I benægte?« |
Jesus havde ikke brug for smukke kvinder omkring sig, som Johannes 17 og Åbenbaringen m.fl. tydeligt viser, og Jesus siger klart, at der ikke er ægteskabelige forhold i det hinsides i Matthæus 22:29-33. |
Vin i himlen: Sura 47:15 (A. Yusuf Ali) „…floder af vin, en glæde for dem, der drikker…“ (Se også Sura 76:32 og Sura 83:25) Sura 56:17-18: »Omkring dem vil unge mænd med evig ungdom (tjene) med bægre, (skinnende) kopper og krus (fyldt) fra klart strømmende kilder.« |
Ingen drikkegilder i himlen, men… Salmerne 4:6b-7: »Lad dit ansigts lys skinne over os, Herre. Du har fyldt mit hjerte med større glæde end når korn og ny vin er i overflod.« |
g) Sura 37 henviser til en unavngiven søn. Isak var ikke blot den eneste lovede søn, men han var også Abrahams eneste søn, da Ismael allerede var blevet arveløs og sendt bort i Første Mosebog 21:8-21.
h) Nogle ting er de samme. For eksempel var Abraham en historisk person i begge tekster. Noah, der byggede en ark (Sura7:59 -64), levede i 950 år både i Sura 29:14 og Første Mosebog9:29 .
For de fleste af de historier, som Bibelen og Koranen har til fælles, giver Bibelen flere detaljer. I modsætning til Bibelen siger Koranen, at Jesus talte som spædbarn, bragte lerfugle til live osv. Naturligvis er ikke alle »historiske fakta« nødvendigvis sande.
Badawi lægger stor vægt på, at Muhammed var en »uuddannet mand«, og at han derfor simpelthen ikke kunne have fundet på alt dette i Koranen.
Han citerer en bog af den muslimske apologet Maurice Baucille med titlen *The Bible, Qur’an, and Science* for at vise, at Koranen er videnskabeligt korrekt, mens Bibelen ikke er det.
Badawi hævder, at Noas syndflod videnskabeligt set ikke kan have været verdensomspændende, som Bibelen siger, men at syndfloden kun var en lokal oversvømmelse, der udelukkende ødelagde Noas folk, som Koranen siger.
a) Ifølge ’Aisha tog Muhammeds hustru Khadijah Muhammed med til en kristen, der plejede at læse evangelierne for ham på arabisk. (Bukhari, bind 4:605; Sahih Muslim, bind 1:301, s. 98)
»Fortalt af Anas: Der var en kristen, der konverterede til islam og læste sura al-Baqara og al-'Imran, og han plejede at skrive (åbenbaringerne) ned for Profeten. Senere vendte han tilbage til kristendommen igen, og han plejede at sige: ’Muhammed ved intet andet end det, jeg har skrevet ned for ham. Derefter lod Allah ham dø, og folket begravede ham, …“ Bukhari, bind 4:814, s. 523.
»Abu Huraira berettede: Profeten sagde: ’Hvis en stueflue falder ned i en af jeres drikkevarer, skal han dyppe den (ned i drikken), for den ene vinge bærer en sygdom, og den anden bærer kuren mod sygdommen.’ Bukhari, bind 4, nr. 537, s. 338.
»Hvis en flue falder ned i en af jeres drikke, skal han dyppe den (ned i drikken), for den ene vinge bærer en sygdom, og den anden bærer kuren (modgiften mod sygdommen)(1).« Fodnote (1) lyder: »Se hadith nr. 673, bind 7 (for detaljer)« Bukhari, bind 4, kapitel 15, før nr. 531, s. 335.
»Fortalt af Abu Huraira: Allahs Apostel sagde: ’Hvis en flue falder ned i en af jeres beholdere, skal han dyppe det hele (ned i beholderen) og derefter smide det væk, for i den ene vinge er der en sygdom, og i den anden er der helbredelse (1) (modgift mod den), dvs. behandlingen mod den sygdom.’« Bukhari, bind 7, nr. 673, s. 452-453.
Badawi hævder, at jorden er milliarder af år gammel, baseret på lysets hastighed og afstanden til stjernerne.
Badawi siger, at galakserne er »af gasoprindelse«, og dette forklares i Koranen i sura 41, hvor himlene omtales som »røg«, og i sura 21:30, hvor der står, at himlene og jorden alle var forenet, og at Allah adskilte dem eller »spredte dem«.
Sura 39:21,7:57 osv. indeholder tydelige udsagn om regn, skyer, vand og vind.
»Bidansen«, der nævnes i sura 16:68-69, og Koranen taler om skygger.
Badawi siger, at alle disse ting beviser, at Koranen ikke stammer fra en anden kilde.
Menneskets forplantning nævnes i sura 86:6-7
Mere seksualundervisning fra Badawi, der citerer suraer
Badawi siger, at der er fejl i oversættelsen af Koranen, herunder A. Yusuf Alis oversættelse, som forvrænger nogle af de tekster, han ønsker at bruge til at underbygge sine argumenter.
Koranen er ikke som nogen anden bog, der gik forud for den
Koranen er så veltalende.
Koranen er skrevet »i det arabiske sprogs skønhed«. (Sura 20:113)
Koranens »magi«.
Den evige udfordring – at forfatte ti suraer eller blot én sura. Badawi siger, at det ikke kan lade sig gøre. Badawi nævner ikke haditherne her.
a) Det er Bibelen heller ikke, men for den sags skyld er hverken Shakespeare eller Hafez’ Divan det. Selvom forskelle ikke beviser guddommelig inspiration, kan vi ikke fastslå, om Koranen blot er bøger med præislamisk poesi, der er gået tabt.
b) Nogle dele er grammatisk forkerte, såsom sura 49:9, hvor den iranske lærde Ali Dashti viser, at verbet »er begyndt at kæmpe« ikke bør stå i flertalsform, men i dualis, da subjektet er »to parter«. Han siger også: »Koranen indeholder sætninger, der er ufuldstændige og ikke fuldt forståelige uden hjælp fra kommentarer: fremmedord, ukendte arabiske ord og ord, der bruges i en anden betydning end den normale; adjektiver og verber, der bøjes uden overholdelse af køns- og taloverensstemmelse; ulogiske og grammatisk forkert anvendte pronomen, der undertiden ikke har nogen reference; og prædikater, der i rimede passager ofte er fjernt fra subjekterne.“ (Ali Dashti, Twenty Three Years: A Study of the Prophetic Career of Mohammed.
c) »Den islamiske forsker C.G. Pfander påpeger, at ’det på ingen måde er den almindelige opfattelse blandt forudindtagelsesfrie arabiske forskere, at Koranens litterære stil er overlegen i forhold til alle andre bøger på arabisk.’ For eksempel ’er der nogle, der tvivler på, om den i veltalenhed og poesi overgår Mu’allaqat, Magamat eller Hariri, selvom kun få mennesker i muslimske lande er modige nok til at give udtryk for en sådan opfattelse.’ C.G. Pfander. The Balance of Truth. Revideret og udvidet af W. St. Clair Tisdall, s. 264. (citeret fra Answering Islam af Geisler og Saleeb.)
d) Selvom der måske var tale om magi i forbindelse med Muhammed, ville det modbevise, ikke bevise, at Koranen stammer fra Gud. »Fortalt af ’Aisha: Der blev udøvet magi på Profeten, så han begyndte at indbille sig, at han gjorde noget, som han i virkeligheden ikke gjorde. En dag påkaldte han (Allah) i lang tid og sagde derefter: ’Jeg føler, at Allah har inspireret mig til, hvordan jeg kan helbrede mig selv.’...« Bukhari, bind 4, nr. 490, s. 317. Se også bind 4:400, s. 267; bind 8:89, s. 56-57; bind 8:400, s. 266-267; bind 7:658-660, s. 441-443.
e) Er det muligt at skabe ti suraer, der er smukkere eller mere veltalende end en sura i Koranen? Lad os se. Her er en kort sura fra Koranen, sura 109 i A. Yusuf Alis oversættelse.
»Sig: »O I, der afviser troen! Jeg tilbeder ikke det, som I tilbeder, og I vil ikke tilbede det, som jeg tilbeder. Og jeg vil ikke tilbede det, som I plejer at tilbede, og I vil ikke tilbede det, som jeg tilbeder. Til jer hører jeres vej, og til mig hører min.««
Meningen her er altså, at eftersom muslimer og vantro ikke tilbeder det, den anden tilbeder, og ikke tilbeder det, den anden ønsker at tilbede, så lad hver især følge sin egen vej. Dette strider for øvrigt mod de suraer, der opfordrer til at føre krig mod de vantro. Hvis en muslim hævder, at betydningen er en anden, fordi den står i en bestemt sammenhæng, så er suraen mangelfuld, da den ikke giver nogen antydning af en særlig sammenhæng. Nå, lad os se, om vi kan overgå det. Hvad angår spørgsmålet om, hvorvidt der kan findes en sura som denne eller en bedre, så lad os se på fire eksempler: fra Jesus, Paulus, Muhammed og endda Satan. Alle overgår enten denne sura eller blev på et tidspunkt anset for at være suraer i Koranen.
e1) »Et nyt bud giver jeg jer: Elsk hinanden! Som jeg har elsket jer, skal også I elske hinanden. Ved dette skal alle vide, at I er mine disciple, hvis I elsker hinanden. Ved dette skal alle mennesker vide, at I er mine disciple, hvis I elsker hinanden.« (Johannes 13:34-35 BSB)
e2) »Kærligheden er tålmodig, kærligheden er god. Den misunder ikke, den praler ikke, den er ikke stolt. Den er ikke uhøflig, den søger ikke sit eget, den bliver ikke let vred, den holder ikke regnskab med uret. Kærligheden glæder sig ikke over det onde, men glæder sig over sandheden.« (1. Korintherbrev 13:4-6 BSB)
e3) Abu Harb b. Abu al-Aswad berettede på sin fars autoritet, at Abu Musa al-Ash’ari sagde: »…Vi plejede at recitere en sura, der i længde og strenghed lignede (suraen) Bara’at. Jeg har dog glemt den, bortset fra dette, som jeg husker fra den: ’Hvis der var to dale fulde af rigdomme til Adams søn, ville han længes efter en tredje dal, og intet ville mætte Adams søns mave undtagen støv.’ (Sahih Muslim, bind 2, nr. 2286, s. 500, 501)
Her er en »sura«, der tilsyneladende er forfattet af Muhammed/Allah, men som i dag er en »ikke-koranisk« sura.
e4) Den oprindelige version af sura 53:19-20, som ifølge mindst fire tidlige biografer om Muhammed siges at stamme fra Satan.
»Har I set Lat og 'Uzza og en tredje (gudinde), Manat? Disse er de ophøjede formidlere, hvis forbøn man kan håbe på.«
Badawi gentager sin udfordring til enhver om at efterligne Koranens »stil« og »skønhed«.
Badawi siger, at Koranen har en »følelse«, som man simpelthen ikke kan forveksle med menneskelige værker.
Badawi indrømmer, at der er en stor forskel mellem »stil«, »skønhed«, »veltalighed« og udsagnene i haditherne på den ene side og Koranen på den anden.
Koranens unikke karakter kommer blandt andet til udtryk i sura 2:183 og lovgivningen mod drab, såsom det faktum, at hvis den dræbtes familie tilgiver morderen, kan morderen undgå dødsstraf. I nogle tilfælde kan tilgivelse opnås gennem økonomisk erstatning osv. Badawi siger, at dette er unikt og kun findes i islamisk lov.
Folk finder »nye betydninger« i de samme gamle tekster i Koranen – dette er unikt, siger Badawi.
»Koranen kan ikke forbedres.« Koranens prosa, rim, poesi og litteratur »kan ikke overgås.«
Badawi roser den muslimske apologet Ahmad Deedat.
a) Hvad med de vers, der er ophævet i Koranen? For eksempel: »Vi plejede at læse et vers fra Koranen, der var åbenbaret i denne sammenhæng, men senere blev verset ophævet. Det lød: ’Overbring vores folk på vores vegne budskabet om, at vi har mødt vores Herre, og at Han er tilfreds med os og har gjort os tilfredse.’« Bukhari, bind 5, bog 59, nr. 416, s. 288. Se også al-Tabaris historie, bind 7, s. 156.
b) Badawis påstand om at fortælle ud fra »følelser« lyder lig mormonernes påstande om »følelser« vedrørende Mormons Bog. Mormonismen hævder for øvrigt, at Gud har seksuelle forhold til sine koner. Det må indrømmes, at Koranen har en helt anden karakter end alle de skrifter, som muslimerne hævder eksisterede før den.
c) Der er naturligvis en stilistisk forskel: haditherne er ikke skrevet i poetisk form, mens Koranen er det. Men haditherne og Koranen udgør tilsammen grundlaget for sharia, den sunnimuslimske lov, og uanset de forskelle i stil og veltalenhed, som Badawi påpeger, lever og dør folk på grundlag af udsagnene i haditherne, så det er et irrelevant spørgsmål.
d) Ja, dette er unikt og i modstrid med Moseloven. I islamisk lov kan rige mordere gå fri, hvis de har penge nok til at betale ofrets familie.
e) Sufier og alawitter finder for eksempel hele tiden radikalt nye betydninger i Koranen. Selvom dette underbygger Badawis pointe, er disse betydninger sandsynligvis ikke det, Badawi havde i tankerne. Jeg finder det snarere interessant, hvordan moderne (anti-sharia) muslimer finder alle mulige vers i Koranen, der er ophævet. Alligevel ser det ud til, at konservative muslimer aldrig har forstået, i hvilket århundrede disse blev ophævet.
f) Hvilken Koran? Dagens Koran kan forbedres:
Faktamæssigt: Der er en række faktuelle fejl. For eksempel står der i sura 17:1, at Allah en nat førte Muhammed til moskeen i Jerusalem (Masjid al-Aqsa) på en spektakulær rejse. Der var ingen moske i Jerusalem i Muhammeds levetid. Der var heller ikke noget jødisk tempel der.
Moralsk: Mange ser en moralsk mangel i sura 9:29: »Bekæmp dem, der ikke tror … selv om de er Bogens Folk [kristne og jøder], indtil de frivilligt har indvilget i at betale jizya-skatten som tegn på deres underkastelse.«
Uanset hvad blev den oprindelige Koran i Muhammeds tid forbedret, idet forskellige vers og suraer blev ophævet.
Hvis man siger: »Muhammed skrev den, så Muhammed havde ret til at ændre den«, ville det betyde, at den ikke stammede fra Allah.«
Efter Muhammeds død blev den standardiseret af Uthman, og en tidligere version af Ubais Koran med to suraer færre blev undertrykt.
h) Badawi roser Ahmad Deedat. Tilsyneladende anerkendte også kong Faisal af Saudi-Arabien Deedat. Imidlertid siger en islamisk artikel, at det, at Deedat hyldes som en helt og forsvarer af troen, er det modsatte af, hvad andre ser. Her er nogle af grundene.
h1. Deedat indrømmer, at han har lært meget af det, han ved om islam, af Joseph Perdu, som er bahá’í.
h2. Deedat kalder Rashad Khalifa en stor »islams tjener« for at have brugt numerologi med tallet 19 til at »afsløre« de to sidste vers i sura 9 i den nuværende Koran som falske.
h3. Rashad Khalifa kalder tilsyneladende dem, der tror på haditherne sammen med Koranen, for »falske muslimer« og »afgudsdyrkere«.
h4. Mens de fleste muslimer mener, at Jesus ikke var på korset, mener Deedat, at Jesus var på korset, men ikke døde – han besvimede blot.
Det skal understreges, at vi ikke selv har hørt Deedat sige disse ting. Det er snarere det, der står på den (nu nedlagte) muslimske webside http://media.isnet.org/antar/etc/DeedatBalance.html (8/31/2001 ). (Denne blev nedlagt omkringAugust 11, 2003 )
Bånd nr. 14: Koranens sproglige mirakel – del 3 og 4: konkrete eksempler
I sura 3 og 5 siger Koranen, at folk afviser sandheden på grund af deres forældre.
Koranen bruger rim.
Badawi indrømmer, at Koranen er overflødig nogle steder – for eksempel i sura 6:151 og17:31 , hvor versene er stort set de samme, men ordene er byttet om eller ændret (“at dræbe børn”).
I det islamiske paradis, siger Badawi, »er der ingen anstrengelse; alt kommer til dig.«
Badawi siger, at Koranen findes her i dag nøjagtigt som Muhammed og englen Gabriel foreskrev den.
Sura 2 (Koen) er den længste sura med 286 vers, og det tog 9 år at åbenbare den, idet den omhandler over 80 forskellige omstændigheder, der blev åbenbaret i små dele ad gangen.
Koranen adskiller sig fra profetens udtalelser i haditherne.
Badawi indrømmer, at der ikke er nogen fast kronologisk rækkefølge i Koranen.
Badawi afviser fejl begået af Koranens samlere, men fremlægger ingen modbevisning af disse problemer, som nævnes i haditherne.
a) Dette er sandt. En modig mand, der i lydighed mod Gud forlod sin fars religion og endda sit hjem, var Abraham, Guds ven. Vi opfordrer muslimer til at underkaste sig Gud og gøre det samme.
b) Også de præislamiske arabiske digtere brugte rim, og nogle af deres digte var uanstændige og afgudsdyrkende. Siden da har mange digtere brugt rim. Men ærligt talt forstår jeg ikke, hvorfor dr. Badawi føler behov for at fremhæve rim som bevis på et mirakel. Måske er beviserne ellers for sparsomme.
c) Nogle muslimer hævder gerne, at evangelierne ikke kan være sande, fordi der er fire af dem og ikke kun ét. Men ligesom en biografi fortalt fra fire forskellige synsvinkler ikke beviser, at den er falsk, kan vi være enige med dr. Badawi i, at gentagelser og visse variationer i Koranen heller ikke er bevis på, at den ikke stammer fra Gud.
d) Det muslimske paradis byder på alkohol i overflod, 72 jomfruer pr. martyr (hvilket ikke rigtig tiltaler muslimske kvinder) og er grundlæggende et sanseligt sted. Hvem kan bebrejde de korrupte abbasidiske kaliffer (hvoraf den ene druknede i et svømmebassin fyldt med alkohol)? Tilsyneladende var det eneste, de ønskede, blot at nyde det muslimske paradis lidt før tiden?
e) »Derefter åbenbarede Allah for os et vers, som senere kom blandt de ophævede.« Bukhari, bd. 5, nr. 416, s. 288.
»Fortalt af Anas bin Malik: ... Der blev åbenbaret et vers i Koranen om dem, der blev dræbt ved Bi’r-Ma’una, som vi plejede at recitere, men det blev senere ophævet. Verset lød: ’Fortæl vores folk, at vi har mødt vores Herre. Han er tilfreds med os, og Han har gjort os tilfredse.’« Bukhari, bd. 4, nr. 69, s. 53. Se også al-Tabaris historie, bind 7, s. 156.
Andre henvisninger til ophævede vers er: Bukhari, bind 4, nr. 57, s. 45; Bukhari, bind 4, nr. 299, s. 191; Bukhari, bind 5, nr. 416, s. 288; og Bukhari, bind 5, nr. 421, s. 293 – alle gentager det samme om det samme vers.
Dette udtryk har i nogen tid været brugt til at beskrive to vers af Muhammed, der blev »ophævet« eller fjernet.
I det præislamiske Arabien var Allah en gud med tre døtre, al-Lat, al-Uzza og Manat.
Sura 53:19-20 »Har I tænkt på al-Lat og al-Uzza og Manat, den tredje, den anden?«
– oprindeligt efterfulgt af
»Disse er de ophøjede formidlere, hvis forbøn man kan håbe på.«
vs.
»Er det jeres, der er mændene, og Hans, der er kvinderne? Det ville sandelig være en uretfærdig fordeling.«
På et tidspunkt gik Muhammed på kompromis og sagde om Allahs døtre i sura 53:19, at »der var håb om deres forbøn.« Med andre ord sagde Muhammed, at vi skulle håbe på hjælp fra disse tre afguder. Muhammeds tilhængere var forbløffede over, at han sagde dette. Senere ændrede Muhammed sig og sagde, at Satan havde vildledt ham. Disse vers blev ophævet eller fjernet.
Det er interessant at læse, hvordan Allah kan have det, der kaldes »ophævede vers« i sura 13:39; 16:101; 2:106.
Fire forskellige tidlige muslimske biografer om Muhammed skrev om de sataniske vers:
1. Ibn Jarir al-Tabari (død 923 e.Kr.) var en af islams fremmeste lærde. Han skrev en kommentar til Koranen samt et værk i 39 bind om islams historie.
2. Al-Wahidi/Wakidi (død 823 e.Kr.) skrev *Asbab al-Nozul*. Han forfattede 15 bind.
3. Ibn Sa’d/Sa’ad (død 845 e.Kr.), som kendte til al-Wahidis værk.
4. Ibn Isaq/Ishaq (767 eller 773 e.Kr.) skrev *Sirat Rasulallah* (Allahs profets liv).
Vi har også følgende konklusioner fra Koranen og Bukharis hadither:
Fristelserne fra Satans indskydelser – Sura 53:19-26; 17:73-75
Bukhari (død 870 e.Kr.) bd. 6 nr. 385 – både hedninger og muslimer bøjede sig.
For mere information om dette emne, se artiklen om Allahs døtre, www.answering-islam.org/Qur’an/miracle/satanicverses.htm og www.answering-islam.org/Responses/ Saifullah/sverses.htm.
f) At Ko-suraen blev åbenbaret stykkevis, tyder altså på en stykkevis skabelse snarere end et samlet hele.
g) Badawi gør klogt i at sige dette, da mange hadither modsiger Koranen. Koranen siger, at Muhammed ikke udførte mirakler (undtagen at recitere Koranen), mens haditherne nævner mange mirakler, herunder at dele månen i to og helbrede det brækkede ben på en af hans attentatmænd.
h) Ikke alene er der ingen kronologisk rækkefølge blandt suraerne, men inden for nogle suraer kan forskellige dele være blevet åbenbaret på forskellige tidspunkter. Var Koranen for Muhammed »ufuldstændig«, således at forskellige dele blev blandet sammen i den samme sura? Vi kan se nogle forskelle mellem det, som Uthman standardiserede, og tidligere versioner, men vi kan kun se en lille del, fordi Uthman forsøgte at slette sine spor ved at brænde resten af Koraneksemplarerne.
i) Man kan dog ikke give Koranens samlere skylden for alle fejlene, for ifølge haditherne gik nogle dele af Koranen tabt, og nogle dele af den »uforanderlige« Koran blev ophævet, selv i Muhammeds levetid.
Badawi siger, at Koranens suraer blev åbenbaret stykkevis og ikke på én gang på ét sted.
Badawi siger, at af de 23 år, hvor profeten Muhammed modtog åbenbaringer, fandt 13 års åbenbaringer sted i Mekka, og 10 år i Medina.
Badawi siger, at den »stykkevis« måde, hvorpå Koranen blev åbenbaret, beviser, at Koranen »eksisterede på forhånd«.
Badawi siger, at 82 suraer blev åbenbaret i Mekka og 20 suraer i Medina, selvom Badawi indrømmer, at der er 12 suraer, hvor der er uenighed blandt lærde om, hvor de stammer fra – enten fra Mekka eller Medina.
Badawi mener, at Koranens »blandede« suraer og vers beviser, at den må stamme fra Gud. Eksempler:
1) Badawi siger, at sura 5 blev åbenbaret i Medina, men at sura 5:3 blev åbenbaret (senere) i Mekka.
2) Badawi siger, at sura 6 blev åbenbaret i Mekka, men at sura6:20 blev åbenbaret (tidligere) i Medina.
a) Badawi har ret her. Forskellige suraer blev åbenbaret på forskellige tidspunkter, og dele af en og samme sura kunne blive åbenbaret på forskellige tidspunkter, næsten som om det var en »forfinende« redigeringsproces.
b) Faktisk bemærker historikere, at Muhammed var profet i enten 20 år, 23 år eller 25 år, hvilket viser mindre sikkerhed om fakta vedrørende Muhammed, end Badawi vil have os til at tro. Se Tabaris historie for mere information herom.
c) I de fleste litterære værker vil en fragmentarisk fremgangsmåde typisk tyde på en spontan tilblivelse. Hvordan kan for eksempel åbenbaringen om, at Zaid skulle skille sig fra sin kone (Zainab bint Jahsh), så Muhammed kunne gifte sig med hende, på nogen måde bevise Koranens forudgående eksistens? (Se sura 33:36-38)
d) Nogle suraer indeholdt vers, der blev åbenbaret på forskellige tidspunkter. Vi kender tidspunkterne for nogle suraer på baggrund af Ibn Ishaq, Tabari og andre historikere. Tilsyneladende forstår Badawi dette også, så der er ingen uenighed her. Men da Uthman standardiserede Koranen og beordrede de andre eksemplarer brændt, hvor stor vægt kan man så tillægge det, når så mange beviser blev ødelagt?
Badawi fortsætter med at opregne en række blandede suraer og vers fra enten Mekka eller Medina, der blev åbenbaret i forskellige tidsperioder.
Dr. Badawi henviser til A. Yusuf Alis oversættelse i sin kommentar.
Badawi spørger: »Hvordan kan det passe sammen?«, når han henviser til de blandede suraer og vers fra Mekka og Medina, og konkluderer derefter:
»Det er et mirakel!« (fra Gud – underforstået). Derfor er Koranen et mirakel.
d) Badawi fastslår, at Koranen må stamme fra Gud, fordi:
1) Koranen siger, at der er én Gud, som opfordrer til godhed, underkastelse og kærlighed.
2) Koranen er fyldt med dyd, logik, moral, filosofi og den rette måde at leve livet på.
3) Koranen har forandret eller forvandlet flere liv end nogen anden bog i verdenshistorien.
a) Vi kender kun tidsrammen for nogle suraer. Vi ved, at dele af nogle suraer blev åbenbaret på forskellige tidspunkter og derefter blandet sammen, og for nogle suraer ved vi ikke, hvornår versene blev åbenbaret.
b) A. Yusuf Alis oversættelse nævner i fodnoterne andre versioner af Koranen ud over den, som sunnierne accepterer i dag.
c) »Miraklet« ved samlingen fandt sted i Uthmans tid, ikke i Muhammeds. Ubais version af Koranen har for eksempel to suraer færre end den, der findes i dag.
d1) Koranen siger, at man ikke skal være venner med Guds tilbedere (jøder og kristne). Den siger, at man skal føre krig mod Guds tilbedere.
d2) Den islamiske moral i Koranen og haditherne er på mange måder langt mere »løs« end den kristne moral. For eksempel er sex med tilfangetagne kvinder, som en soldat ikke gifter sig med, tilladt (sura4:24 ). Midlertidigt ægteskab var tidligere tilladt for alle, og er det stadig ifølge shiitterne og nogle få sunnier. At dræbe dhimmier (ikke-muslimer under en muslimsk stats beskyttelse) medfører ingen straf, bortset fra at de ikke kan lugte i paradiset. At slå sin kone (herunder at slå hende så hårdt, at det forårsager hende smerte, jf. Sahih Muslim, bind 2:2127). De er også strengere end den kristne moral, f.eks. hvad angår at passe på det onde øje, og at muslimske mænd ikke bør bære gult eller spille skak.
d3) Nej, sunni-islam lægger vægt på regler, ikke på et forandret liv.
Målt på antallet af tilhængere er der stadig flere kristne end muslimer. Nogle muslimer forsøger tilsyneladende at ændre dette ved at massakrere kristne i Indonesien og Sudan.
Man kan ikke tælle alle muslimer. Der findes masser af hyklere i alle menneskeskabte religioner. I islam er homoseksualitet for eksempel udbredt i den sydøstlige del af Den Arabiske Halvø, og der drikkes vin blandt alawitter og endda mange shiitiske og sunnimuslimer.
Dette er slutningen på dette bind: Pakke VI
»Serie J. Islams kilder – Koranen, det ultimative mirakel« af Jamal A. Badawi
Islamic Information Foundation. Halifax, Nova Scotia, Canada
af Steven M. Morrison, PhD.